Forside * Nyheder

Det næste skridt indenfor VR: Sandaler

-

Først kom VR-brillerne. Så kom de håndholdte controllere og handsker, der gør VR-spil endnu mere realistiske, fordi man kan mærke, når man f.eks. slår på en eller anden i et spil.

Men nu kommer så VR-sandalerne. De er en del af et sæt, der også indeholder VR-handsker, der hedder Taclim. De laves af firmaet Cerevo, der viste produktet frem på CES Unveiled. Sidstnævnte er en event, der viser lidt mindre producenters produkter frem for pressen som en forsmag på CES-messen.

Annonce:

Idéen med VR-sandalerne er, at man skal kunne mærke, hvilken slags underlag, man går på. Hvis man går på vådt sand i den virtuelle verden, skal man kunne mærke, når fødderne synker i, og hvis man løber på hård asfalt i et spil, skal det føles anderledes.

Taclim-sandalerne opnår dette gennem tre såkaldt taktile enheder, hvoraf der også sidder én i hver af de i håndholdte controllere.

Vi kunne ikke få noget at vide om evt. dansk tilgængelighed eller pris, men Taclim-sættet viser måske også i virkeligheden bare, hvor VR-teknologien lige nu bevæger sig henad.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.