Forside Produkter Mobil

Nokia 6 kommer med Dolby Atmos lyd

-

Nokia 6 byder på aluminium hus, med stor skærm og stor lyd med Dolby Atmos.

Nokia 6 kommer til Europa. Det afslørede Nokia-producenten HMD på mobiludstillingen MWC i Barcelona.

Det er en Android smartphone der har en 5,5″ full HD skærm og en lyd der ifølge producenten skulle være noget for sig. En ‘smart audio amplifier’ driver de 2 højttalere, som Nokia hævder leverer dybere bas og en klarhed over konkurrenternes lyd.

Nokia 6 kommer også med Dolby Atmos understøttelse, men her forventer vi at telefonen skal forbindes med til Atmos surroundforstærker via HDMI for at udnytte det.

Nokia 6 kommer i 4 farver: Matte Black, Silver, Tempered Blue og Copper.

 

 

Men her ved premieren vil der være endnu en farvevariant. Den mere eksklusive Nokia 6 Arte Black Limited Edition. Den er – som navnet antyder – i blank sort finish.

Huset til Nokia 6 er fremstillet af en enkelt blok Series 6000 aluminium. Den type hus der kaldes unibody, og skærmen beskyttes af 2.5D Gorilla Glass.

Indeni ligger en Qualcomm Snapdragon 430 octa-core processor, sammen med en Adreno 505 GPU (grafik processor), 4GB LPDDR3 RAM, 64GB flashram og et 3.000 mAh batteri.

Styresystem er Android 7.

 

 

 

Pris og tilgængelighed

Dansk pris og lanceringsdato er ikke annonceret.

Men Nokia 6 kommer til Europa til en pris af 230 Euro, hvilket indikerer en pris omkring de 1.850 kroner i Danmark.

 

Annonce