Forside Nyheder

Pirat TV: 50.000 danskere er på kortdeling

-
Foto: LG / Shutterstock.com. Illustration: recordere.dk

Hele 50.000 danske husstande abonnerer på pirat-tv via kortdeling. Det vurderer organisationen Nordic Content Protection.

Pirat TV via såkaldt ‘card sharing’, hvor eksempelvis et abonnement på satellit tv deles imellem flere husstande, er den største enkelte trussel mod tv-stationer og -distributører, når det kommer til ulovlig tv-seening.

Antipirat-organisationen Nordic Content Protection, der repræsenterer tv-selskaber og rettighedshavere som Viasat, Canal Digital, Discovery, TV 2 og superligaen, kommer i rapporten ‘Trend Rapport 2017’ med deres skøn på omfanget af pirat-tv i Danmark.

 

50.000 danske tv-pirater på kortdeling

I rapporten estimeres det at 50.000 danskere abonnerer på pirat-tv (Card sharing).

Blandt Nordic Content Protections ansatte er advokater, teknikere og tidligere efterforskere fra politiet, og de arbejder målrettet for at nedbringe tyveri af tv-signaler.

Det estimeres af organisationen at bagmændene årligt tjener omkring 90 millioner kroner på at udbyde pirat-tv i Danmark. Hvis alle de tv-kunder blev konverteret til lovlig tv-distribution, så svarer det til at tv-selskaberne går glip af op mod 500 millioner kroner.

 

Streaming overtager kortdelingen

‘Card sharing’ ser dog ud til at være stagneret nu, og ved at blive erstattet af streamingtjenester, der tilbyder IPTV ulovligt (hvor der ikke betales for kanalerne, hverken til tv-selskaberne eller rettighedshaverne).

At ulovlig tv-streaming vinder frem viser organisationens tal: Alene i 2016 er der afsløret mere end 150 hjemmesider, som ulovligt tilbød nordiske tv-pakker via IPTV og streaming.

 

Annonce