Forside Produkter Mobil

Apple slukker for ældre apps på næste iOS

-
Foto: recordere.dk

Apple vil angiveligt slukke for alle ældre 32-bit apps i den kommende iOS 11.

I dag tænker du næppe over hvilke apps der er 32-bit og hvilke der er 64-bit. Men har du haft iPhone eller iPad i flere år, så har du sikkert fortsat flere af de ældre 32-bit apps liggende.

Apple er angiveligt på vej til at droppe understøttelsen af 32-bit apps, og det betyder at disse apps snart dør. Dette når iOS 11 udkommer til efteråret. Det skriver 9to5mac.

Med den seneste iOS 10.3 er Apple begyndt at advare brugere af disse apps, at de snart holder op med at virke.

“Denne app vil ikke virke med fremtidige versioner af iOS. Udvikleren af denne app skal opdatere den for at gøre den mere kompatibel”, står der nu når en 32-bit app åbnes under seneste iOS 10.3.x

Nogle udviklere vil sikkert sørge for at få udsendt nye 64-bit udgaver af deres apps inden iOS 11 udkommer, men har du ældre apps der ikke længere opdateres, så vær opmærksom på at de formentlig dør den dag der installeres iOS 11 på Apple-enheden.

 

Se hvilke apps det er

Har du installeret iOS 9.3.x så er der nu en oversigt som viser hvilke apps der er 32-bit.

Find den under Indstillinger -> Generelt -> Om -> Apps

 

Annonce