Forside Nyheder

Internetudbyderen Hiper i store problemer

-
Foto: recordere.dk

Denne påske været alt andet end sjov for tusindvis af kunder hos internetleverandøren Hiper.

Hiper er en af de forholdsvis nye udbydere af internet på markedet, og denne påske har ikke været lutter lagkage for kunderne.

“I 3 dage har min internet forbindelse været total ustabil. Vi bruger Hiper til at se tv med. Jeg håber i for fixet fejlen med det sammen for ellers finder jeg en anden internet udbyder. Hvorfor sender i ikke en SMS eller en e-mail til jeres kunder om i har store problemer”, lyder det fra Kasper Grufstedt‎ på Hipers Facebook side.

Han er ikke den eneste. Fortvivlede kunder henvender sig til Hiper på Facebook, men internetudbyderen har øjensynlig sendt alle medarbejdere på påskeferie. Der kommer ihvertfald ingen svar tilbage på klagerne.

“Det er da helt vanvittigt at I nu har været nede i næsten 2 døgn midt i påskeferien, og meldt ud 3 gange at nu er alt fikset, kun for at det hele går ned igen. Fortryder for vildt at prøve at spare penge på noget så essentielt som ens internet”, skriver Kári Gunnarsson, også på Hipers Facebook-side.

Hiper har angiveligt meldt problemet løst flere gange nu via deres drift-info på hjemmesiden, men problemerne fortsætter.

“Der har været meget store problemer med noget udstyr i vores produktionsnet. Det har været et problem, og for en ikke-teknisk person som mig har det hoppet og danset. Så rigtig mange af vores kunder har oplevet at forbindelsen ikke har været konstant”, fortæller Hipers administrerende direktør, Stig Myken, til Ekstra Bladet.

Der er ingen melding om hvornår internetforbindelserne hos Hiper kommer til at køre stabilt igen, men næste opdatering er annonceret til påskesøndag kl. 10:30.

 

Opdatering

Hiper melder nu, at de mener fejlen nu er fundet og løst og at de arbejder på at hindre lignende fejl i fremtiden.

 

Annonce