Forside Produkter HiFi & Surround

Technics lancerer alt-i-et HiFi-anlæg

-

Technics SC-C70 er et kompakt HiFi stereoanlæg med indbyggede højttalere og streaming.

Efter at Panasonic genoplivede Technics brand, der er der kommet en række spændende HiFi-produkter fra den kant. Fra et udvalg af pladespillere, over forstærkere, til anlæg og højttalere.

Nu kaster Technics sig også over genren: Compact Stereo System.

Technics SC-C70 er et alt-i-et musiksystem. Med streaming, CD-afspiller, forstærker, og indbyggede højttalere.

Anlægget understøtter også hi-res audio, altså musik i 24-bit kvalitet. Dette via DLNA, USB og WiFi. Derudover understøttes AirPlay og Bluetooth.

Under “motorhjelmen” finder vi tre JENO-Engines (Jitter Elimination and Noise-shaping Optimisation), som ifølge Technics reducerer jitter og forvrængning i de digitale signaler.

Et LAPC-kredsløb (Load Adaptive Phase Calibration) måler automatisk fase og impedans på de indbyggede 5 højttalere og tilpasser lyden til højttalerne efter dette.

Med ‘Space Tune calibration software’ kan musiksystemet tunes efter rummet der lyttes i.

 

Pris og tilgængelighed

Technics SC-C70 kommer til salg til september.

Prisen er ikke fastlagt endnu.

 

 

Annonce