Forside Nyheder

Denne 3D-printede bonus-tommelfinger styres med foden

-

Mennesker med dårlig grovmotorik siges at have ti tommelfingre.

Det kan du ikke få med Dani Clodes Third Thumb Project, men du kan få en ekstra tommelfinger på hver hånd, så du altså har seks fingre på én hånd.

Clode er studerende ved Royal College of Art i London, og har lavet en 3D-printet, ekstra tommelfinger, som man kan bære som et armbånd.

Fingeren kontrolleres af motorer og sensorer og styres med fødderne. Ja, du læste rigtigt. Man sætter en sensor på den ene fod, og når man træder ned, aktiveres fingeren.

Det er tilsyneladende både effektivt og følsomt nok til at man kan bladre på en iPad-skærm eller spille på et musikinstrument ved brug af den ekstra tommelfinger.

Der er kun tale om en prototype, men projektet har angiveligt været så billigt, at det nemt kan masseproduceres.

Hvad ville du bruge en ekstra tommelfinger til? Giv lyd i kommentarsporet.

 

Annonce