Forside Baggrund

Fact: KODI-magasin hjælper pirater

-
Magasinet ‘The Complete Guide to Kodi’ sælges også i Danmark

Rettighedsorganisationen Fact: Det britiske magasin ‘The Complete Guide to Kodi’ hjælper tv-pirater.

Magasinet ‘The Complete Guide to Kodi’ kritiseres af rettighedshavere for at hjælpe tv-pirater. Det skriver BBC.

KODI er en gratis mediecenter-software og indeholder ikke piratsoftware, men via 3.parts add-ons kan der udvides med moduler til eksempelvis pirat-tv.

Et magasin der går i dybden med mulighederne i KODI må derfor vælge, skal det være med eller uden beskrivelse af disse add-ons, og her har nævnte magasin valgt at instruere læserne i disse udvidelser.

 

Fact: Magasinet vejleder i pirat-tjenester

Det har fået rettighedsorganisationen Fact (Federation Against Copyright Theft) til at advare mod magasinet.

‘The Complete Guide to Kodi’ advarer godt nok sine læsere om farene ved at tilgå pirat-indhold, men samtidig benyttes visuelle virkemidler der kan opfattes som reklamer for “fri TV”, “populære albums” og “verdens sport”.

“Check before you stream and use them at your own risk”, lyder en af advarslerne efterfulgt af en opfordring til at blive “on the right side of the law”.

 

Ulovligt at sælge “Fully Loaded” bokse

Tilbage i april afsagde EU-domstolen en kendelse om at det er ulovligt at sælge de såkaldte “Fully Loaded” tv-bokse, som eksempelvis en KODI-installation med pirat-addons installeret.

Om et magasin også kan dømmes ude for at beskrive hvordan man selv kan bygge en “Fully Loaded” KODI-box undersøges nu af Fact i samarbejde med Londons politi.

Selvom magasinet er britisk, og der sælges i en trykt udgave, så sælges det også på nettet. Online-udgaven er derfor tilgængelig i de øvrige EU-lande også.

 

Fakta

Sådan markedsføres ‘The Complete Guide to Kodi’ hos en online-forhandler:

Watch Anything, Anytime, Anywhere!

The Complete Guide to Kodi is a must-have manual for anyone who uses the most exciting software of 2017. It’s packed with secret tips that will turn anyone into a Kodi master. You’ll discover which add-ons unlock the best content, and learn ingenious TV-streaming hacks. Armed with this guide you’ll be able to watch anything anywhere – on any device!

 

Annonce