Forside Nyheder

Fredagsvideo: Videokrigen i 1970 – før VHS

-
Videomaskine med mikrofilm. Screenshot fra BBC video

BBC har været i arkiverne og fundet et indslag om videokrigen i 1970, hvor slaget var tænkt til at stå mellem Bildplatte, ‘Video Disque’ og ‘Disco Vision’.

Formatkrigen mellem VHS, Betamax og Video 2000 startede først omkring 10 år efter dette tv-indslag som BBC har fundet frem fra arkivet.

Her dyster flere firmaer om at levere datidens videomaskine – eller teleplayer som det blev kaldt dengang.

I 1970 var det det tyske Bildplatte og der gjorde sig klar til at konkurrere med ‘Video Disque’ og ‘Disco Vision’.

Dengang udset som konkurrenter om markedet for video på fysiske medier. Ingen af disse formater kunne dog optage, de var tænkt til afspilning af videoudgivelser.

Første udfordrer, Bildplatte, er en afspiller der har ført pladespilleren over i videoalderen. I denne tidlige demonstration rummede skiven dog kun 5 minutter i sort/hvid.

Men producenten lovede at ved lanceringen 2 år senere (i 1972) ville videoafspilleren få jukeboksfunktion med autoskifte af pladerne, farve-tv og koste under 100 engelske pund.

Bildplatte nåede dog ikke den store kommercielle udbredelse og blev senere overhalet af LaserVision, laserdisken, der blev udviklet i årene efter og udkom i 1978.

Konkurrenten ‘Video Disque’ var derimod længere fremme med spilletiden der i 1970. Her var en videoafspiller der benyttede ruller af mikrofilm som kunne rumme en hel times spilletid.

Ulempen var at de ruller var dyre at producere, men her var folkene bag igang med at opbygge en fabrik i Essex der ville kunne lette opgaven – og dermed gøre mediet billigere.

‘Disco Vision’ var ikke repræsenteret med en afspiller, men i indslaget fortælles om videoudgivelser på spolebånd.

TV-indslaget slutter af med at fortælle at der er videoformater på vej, hvor det vil blive muligt at optage tv-programmer i hjemmet, og det fik de jo ret i. Betamax kom i 1975, VHS i 1977 og Video 2000 i 1979.

Se BBC-videoen via Twitter herunder:

 

 

Annonce