Forside Baggrund

Klumme: Hvor er min telefon, Andy Rubin?

-
Andy Rubins Essential Phone

I denne klumme funderer skribenten lidt over, hvad det gør ved vores gadget-glæde, at vi får alting at vide om nye produkter, før de bliver offentliggjort.

Læsere af denne klumme vil vide, at jeg er mere interesseret i nye ting end bestemte platforme. Jeg køber altid en ny iPhone, når den kommer ud, men der går sjældent ret længe, før der kommer en Android-telefon med en eller anden nyhed ombord, jeg bliver nødt til at prøve.

I en periode har der dog været en anelse stilstand i gadget-nyhederne, som jeg brokkede mig over i denne klumme. Men her på det seneste er der dukket nye skærme op, der går længere ud til kanten, og jeg er naturligvis interesseret i at se, hvilken effekt, det har på mit daglige smartphone-forbrug. Om det overhovedet gør en forskel.

Jeg synes dog, de to telefoner, vi foreløbig har set fra de store mærker, Samsung GALAXY S8 og LG G6, har haltet på andre punkter, så de har ikke været interessant for mig.

Det var derfor med stor glæde, jeg kunne konstatere, at Andy Rubin, en af Androids skabere, var på vej med en ny smartphone. Den så ud som om, den repræsenterede en række nye og spændende ting, og rent faktisk kunne leve op til løftet om skærm til kanten.

Så jeg skrev mig op til én, lige så snart jeg kunne. Det var, da Essential – som Andy Rubins nye telefonmærke hedder – lancerede PH-1. Løftet var, at den ville komme i slutningen af juni. Nu er vi i julis anden halvdel. Stadig ingen telefon.

Faktisk har jeg ikke engang fået en e-mail med en opdatering på situationen eller hørt fra Essential på anden vis. Og det er både frustrerende og lover ikke godt for firmaets kommunikation i fremtiden.

Men det fik mig til at tænke på noget andet, nemlig hvor meget gadgetmanien handler om forventningens glæde. Hvor meget, det handler om at blive overrumplet af ny teknologi. Og hvor meget af de to glæder er blevet ødelagt i den senere tid.

 

Det er vores skyld

Vi er selv ude om det. Medier som Rec.dk lever jo netop af at formidle nyheder om hjemmets forbrugerelektronik og vi er med i slipstrømmen, når rygtemøllen begynder at male hurtigere og fabrikker og virksomheder har flere lækager end en hullet spand.

En hel industri er skudt op omkring forudsigelser af, hvad Apple, Samsung, Microsoft, Google og alle de andre kommer med i den nære fremtid.

Der er penge i det, fordi aktieinvestorer gerne vil vide, om et nyt produkt kan sende en virksomheds aktiekurs på himmelflugt.

For almindelige forbrugere handler det bare om at noget nyt og spændende er på vej, og begge dele er der webtrafik og reklamekroner i.

I første afsnit af ’Twin Peaks’’ første sæson dikterer FBI-agenten Dale Cooper til sin sekretær Diane, at han gerne vil være meteorolog i sit næste liv, fordi ”det må være rart at få penge for at gætte forkert 60% af tiden”.

Sådan er der dæleme også mange gadget-websites, der tjener penge i disse dage. Når vi videreformidler rygter her på siden, forsøger vi så vidt muligt at understrege den spekulative natur, disse historier kan have, og henviser altid til kilden, så læseren selv kan vurdere den. Kun hvis vi kan finde 2-3 uafhængige kilder, der siger det samme, tør vi kalde det et faktum, efter et klassisk journalistisk princip.

Men vi er ikke perfekte, og også vi gætter forkert, og refererer til kilder, der tager fejl. Hvor mange gange har vi ikke skrevet om det der Apple-fjernsyn, der aldrig dukkede op, for eksempel? En af udfordringerne er, at rygte-stoffet er noget af det mest populære, især når det gælder produkter fra de store spillere.

Og det er naturligvis, fordi læserne er spændte på, hvad der er på vej. Det er den der forventningsglæde.

Bagsiden af den medalje er dog, at man skruer sine forventninger for højt op. Det kan få to konsekvenser. For det første kan man blive rigtig skuffet, når så præsentationen af det givne produkt finder sted. For det andet kan det give noget, man kunne kalde ”funktionsmæthed”. Fordi vi hører om alle funktionerne på et nyt produkt tidligt, er det spændende ved produktet allerede reduceret, når det kommer ud.

 

Andy Rubins Essential Phone

 

Skuffelse og mæthed

For nu at tage den første udfordring først, så har skuffelsen været tydelig ved især Apples events på det seneste. Efter Tim Cook har haft kaldt til samling og vist en ny iPhone frem, har folk talt om skuffelse, og at NU er Apple på vej ned.

Men spørgsmålet er, hvor skuffede folk ville have været, hvis intet var sluppet ud om telefonen i forvejen?

Okay, iPhone 7 var måske nok en skuffelse uanset hvad. Men prøv at forestille dig, hvis iPhones 6S’ 3D Touch bare var blevet vist frem uden at der var gået rygter om dybdefølsomme skærme?

Eller hvis vi ikke havde hørt noget om dobbeltkameraet i iPhone 7 Plus før det blev vist frem? Ville vi så have været mere imponerede? Mindre skuffede?

Jeg tror det.

Men fordi, vi næsten ved alt om en ny telefon, før den kommer frem, rammer vi også den førnævnte funktionsmæthed. To kameraer? Bah – det havde Huawei allerede.

3D Touch? Kan man ikke bare holde fingeren nede i længere tid? Det er sjældent, at vi hører om en funktionalitet, der virkelig tager røven på os, og når det sker, er det som regel så lang tid i forvejen, at vi når at vænne os til tanken.

Vi får ikke længere den der ”Woooooow”-oplevelse, fordi vi allerede har set lækkede billeder, demoer og alt mulig andet, før funktionen bliver offentliggjort.

Det er naturligvis ikke sådan, at vi ALDRIG får en ”Woooooow”-oplevelse mere. Det sker stadig. Men der var engang, hvor det skete langt oftere.

En smartphone med et rigtigt hovedtelefonstik, der kan spille mp3’er, så du slipper for at slæbe rundt på både telefon og musikafspiller? Wow.

En telefon med et kamera, der kan erstatte dit digitalkamera? Wow.

Internetadgang på mobilen, der er lige så hurtig som forbindelsen derhjemme? Wow.

En flad plade med en stor skærm, der næsten kan erstatte din laptop? Wow.

En kunstig intelligens i din smartphone, du kan tale med? Wow.

Jeg er godt klar over, at der er nogle ting, der bare slet og ret er blevet innoveret færdige, og der bare ikke sker mere på den front. Men det var nu alligevel sjovere, da nye produkter overrumplede os mere, end de gør i dag.

Personligt hader jeg faktisk, når folk altid siger, at tingene var bedre i gamle dage. Det var de ikke nødvendigvis. Måske er jeg bare blevet gammel og sur.

 

Andy Rubins Essential Phone

 

Lykkelig uvidenhed?

Men netop det bringer mig tilbage til den Essential-telefon, der ikke er dukket op. Jeg synes – og det er bare min egen holdning – at den er den mest spændende smartphone, jeg har set i år.

Rent designmæssigt bringer den en del nyt med sig, og jeg har en fornemmelse af, at den gode Andy Rubin har haft mulighed for at integrere Android på måder, vi ikke lige har set før.

Essential har netop leveret den der spændte forventning, jeg længe har savnet – især fordi, vi faktisk ikke ved ret meget om den. Vi ved f.eks. ikke, hvordan en Android-skaber vælger at integrere Android 7.1.1, når han selv står for telefonen?

Bliver det bare en fuldkommen stock Android, eller bliver der små ændringer? Hvilke apps kommer den med? Hvordan virker dens dobbeltkamera?

Ud over de basale specifikationer ved vi ikke ret meget – primært fordi, det er Essentials første produkt. Måske leverer den netop bare det basale, som specifikationerne lover. Men på den anden side kan den også være mere end summen af dens dele, som man siger herovre i USA?

Håbet er naturligvis, at Essential PH-1 er, som Wired kaldte den, ’The Anti-iPhone’. Ikke fordi, jeg har noget problem med iPhones. Tværtimod. Men bare fordi, der snart gerne må ske noget nyt.

Derfor er det møgirriterende, at jeg ikke har hørt noget om den telefon, jeg har skrevet mig op til. Eller måske er det ikke. Måske venter der en total wow-oplevelse, når jeg først får den i hænderne, netop fordi, der ikke er sluppet alt muligt ud om den og alle mulige bloggere har skrevet om, hvordan den er at bruge.

Okay, Andy Rubin. Jeg væbner mig med tålmodighed.

 

Annonce