Forside Nyheder

Loewes flagskib OLED TV hedder Bild 9

-
Loewe bild 9 OLED TV

Loewe er nu klar med deres nye flagskib indenfor OLED TV, i et design der kombinerer glamour med minimalisme.

I det nye Bild 9 trækker Loewe på en kombination af tysk grundighed og engelsk lethed.

Det er raffinement og glamour, kombineret med minimalisme og håndværk, tilsat den seneste OLED-teknologi med HDR og Dolby Vision.

Designer Bodo Sperlein skabt et TV der er inspireret af The Golden Twenties og Art Deco. Et TV der med det synlige stel, der danner ramme for ophæng eller bordfod, kan stå i rummet om kan stå/hænge som et “kunstværk” i rummet.

 

 

“Den varme gyldne ramme skaber en harmonisk kontrast til den futuristiske, sorte, flade skærm. Min inspiration har været alkymisternes fascination af guldet. Guld står for solskin, lys, visdom, perfektion og kontinuitet”, forklarer Bodo Sperlein.

Ramme er lavet af stål, og fås som tre forskellige placeringsløsninger: vægmontering, gulvstand eller bordstand.

Som et alternativ til Amber Gold fås bild 9 OLED også i den mere disktere farve: Graphite Grey.

På sit tyndeste sted er skærmen blot 7mm tynd, og et stofdæksel som skjuler tilslutninger og kabler på bagsiden af TV´et.

Loewe bild 9 OLED fås i to skærmstørrelser: 55″ og 65″.

 

 

Soundbar skjules når TV’et slukkes

Når Loewe bild 9 tændes, glider skærmen automatisk op i højde, og afslører soundbaren.

Soundbaren har i alt seks højttalere og fire passive basmembraner, der tilsammen yder 120 watt. Loewe beskriver lyden som fra den som levende, varm og voluminøs.

Bild 9 har en integreret 5.1 surround dekoder.

 

Loewe Klang 9 højttaler

 

Lyden fra soundbaren kan suppleres med Loewe Klang 9 højttalere, der er en gulvhøjttaler med indbygget subwoofer.

Designet matcher Bild 9 og højttalerne kommunikerer trådløst med TV´et.

 

 

Betjening

Loewe fremhæver deres strukturerede brugerflade, der beskrives som intuitiv og nem at bruge.

Foretrukne tv-kanaler, optagelser, apps og andre kilder kan gemmes på startskærmen, og med Tidal er der adgang til over 40 millioner musiknumre.

Der kan skiftes kanal, startes en optagelse eller vælges en yndlingsfilm ved hjælp af programguiden, og der kan hurtigt findes baggrundsoplysninger om aktuelle udsendelser.

 

 

Loewe App

Den nye Loewe App kan downloades fra App Store og Google Play til tablets og smartphones.

Loewe App´en omdanner en tablet eller smartphone til et mobilt TV, når der er adgang til hjemmenetværket.

Live indhold kan således afspilles på tablet og smartphone direkte fra TV’et, og det samme kan indhold optaget på DR+ arkivet, samtidig med at TV’et viser en anden kanal.

 

 

Pris og tilgængelighed

  • Loewe bild 9.55 OLED koster kr. 64.999,-
  • Loewe bild 9.65 OLED koster kr. 79.999,- (se dagspris)

Priserne er inkl. en stander til gulv, bord eller væg.

Er klar til levering nu.

 

 

Loewe Bild 9 tekniske data

Skærmdiagonal: 55″ / 65″
Display: OLED display teknologi
Opløsning: Ultra HD
HDR teknologi: Dolby Vision, HDR10, HLG
Modtagelse: DVB-T2/C/S2, analog, 2x CI
Tilslutninger: 4x HDMI, 3x USB, micro AV input, integreret WLAN, LAN
Digital Recorder DR+: 1 TB kapacitet, med Multi Recording
Lyd: 120 watts (6 højttalere, 4 passive membraner)
Placeringsløsninger: Gulvstand / Bordstand / Vægophæng

 

Annonce