Forside * Featured

Voldsom prisstigning på Playstation Plus på vej.

-

Brugere af Sony PlayStation Plus modtager i disse dage en mail fra Sony, hvor priserne får et voldsomt hak op ad pr. 31. august i år.

Prisen for et år stiger med 75 Kr., hvilket er en prisstigning på hele 20%.

Annonce:

De nye priser gælder fra 31. august, og Sony fortæller at man inden den dato kan købe nye abonnementer der lægges oven på det nuværende til gammel pris.

Her er de nye priser

  • Årligt ændres prisen fra Kr 375,00. til Kr 450,00. pr. år.
  • Kvartalsvist ændres prisen fra Kr 159,00. til Kr 190,00. pr. kvartal.
  • Månedligt ændres prisen fra Kr 55,00 til Kr 60,00. pr. måned.

Der er ingen årsag til den voldsomme prisstigning, og der loves ikke nye fordele i det nye medlemskab. En ting er dog sikkert. Det er ikke den amerikanske Dollar der er skyld i det, for den er faldet ca. 20% siden nytår.

I et brev til deres kunder skriver Sony PlayStation Network følgende:

 

PlayStation®Plus-priserne ændrer sig
Fra kl. 0:01 BST den 31. august 2017 ændrer vi priserne for PlayStation®Plus.

– Årligt ændres prisen fra Kr 375,00. til Kr 450,00. pr. år.
– Kvartalsvist ændres prisen fra Kr 159,00. til Kr 190,00. pr. kvartal.
– Månedligt ændres prisen fra Kr 55,00 til Kr 60,00. pr. måned.

Hvad det betyder for dig

Vi ændrer prisen på PlayStation®Plus-medlemskaber kl. 00:01 BST den 31. august 2017. Da du allerede er medlem, betyder det, at den nye pris træder i kraft for alle tilbagevendende abonnementsbetalinger, der betales af dig den 31. august 2017 eller senere. Indtil den 31. august 2017 kan du købe et PlayStation Plus-abonnement til den aktuelle pris, som så vil blive føjet til (eller “”lagt oven på””) dit nuværende medlemskab.

Hvis du ikke ønsker at fortsætte med PlayStation®Plus

Hvis du vil forhindre, at dit PlayStation®Plus-medlemskab fortsætter med den nye pris, skal du opsige det – slå “”automatisk fornyelse”” fra under dine kontoindstillinger senest 24 timer før forfaldsdatoen for din næste indbetaling den 31. august 2017 eller senere. Du kan finde en vejledning i, hvordan du opsiger dit medlemskab, på PlayStation.com.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.