Forside * Featured

OnePlus høster følsomme data fra brugerne

-

OnePlus indsamler en mængde af data fra brugernes telefoner. Noget af det kan slås fra.

Den kinesiske smartphone-fabrikant OnePlus indsamler i al stilhed data om brugen af deres smartphones, og sender dem til servere på nettet. Det skriver The Verge.

Annonce:

Telefonerne logger brugen af funktioner som når telefonen låses eller låses op, når skærmen låses eller åbnes, anvendelsen af apps inklusiv information om hvornår de åbnes og lukkes, samt hvilke WiFi-netværk som telefonen tilslutter til.

Det er ikke en unormal logning, der ofte handler om producenten gerne vil kunne fange problemer og have bedre værktøjer ved hånden til at løse dem.

Men OnePlus indsamler også mere følsomme data som telefonens IMEI-nummer, telefonnummer og hvilke mobilnetværk der tilsluttes til. Data der – med en lille indsats – kan gøres personhenførbare. Altså kæde brugeren sammen med telefonen og anvendelsen af den.

Sikkerhedsforsker Chris Moore, der har påvist logningen, fortæller at den OnePlus smartphone han testede på sendte sammenlagt 16MB data til OnePlus’ servere i løbet af 10 timer.

OnePlus har udsendt en udtalelse, hvor de fortæller at telefonerne sender to forskellige datastrømme til servere hos OnePlus.

Første datastrøm indsamles for analyser og benyttes til at fintune softwaren. Den anden datastrøm er information om enheden der indsamles aht. kundeservice (after-sales support).

OnePlus fortæller at den første datastrøm kan slås fra ved at gå ind i indstillinger, avanceret og fravælge ‘Join user experience program’.

Der er ingen mulighed for at fravælge den anden datastrøm, den der sender information om enheden til OnePlus’ servere.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.