Forside Indhold og distribution Musik

Spotify dropper originalt video-indhold

-

Spotify vil ikke længere forsøge at konkurrere med Apple på originalt video-indhold.

Det har kilder med indsigt i Spotifys strategiske overvejelser fortalt Bloomberg.

Spotify er naturligvis mest kendt for sin musikstreaming, men har på det seneste også gjort det i originalt video-indhold i form af f.eks. musikdokumentar-serien ’Landmark’ (bill.)

Det vil firmaet dog nu droppe. Ud over Apples udmelding om en større satstning på originalt indhold helt generelt, kan årsagen muligvis også findes i ansættelsen af Courtney Holt til at køre video- og podcast-områderne hos Spotify. Holt har tidligere arbejdet i en lignende stilling hos Disney og blev ansat i sidste måned.

Bloombergs kilder fortæller dog også, at Spotify måske ikke er helt færdige med video. I stedet for formater, der er kendt andre steder fra, har Spotify dog angiveligt i stedet planer om at udvikle et unikt format, der kombinerer video, musik-streaming og fotos.

Hvad det nærmere går ud på, kunne kilderne imidlertid ikke sige noget om endnu.

Annonce