Forside Nyheder

’Stranger Things’-talkshow får også premiere fredag

-

Hvis du er en af dem, der har ryddet fredag eftermiddag og aften for at se den nye sæson af ’Stranger Things’, kan det være, du skal rydde lidt mere tid.

Netflix har nemlig valgt at lave et talkshow, der hedder ’Beyond Stranger Things’, hvor hvert enkelt afsnit diskuteres med såvel skaberne bag og skuespillerne fra showet. Idéen er, at man ser afsnittet og derefter det tilhørende talkshow-afsnit.

Formatet er populært på amerikansk flow-tv. TV-kanalen AMC har f.eks. i årevis kørt talkshows som ’Talking Bad’ og ’Talking Dead’ (begge med standup-komikeren og podcast-guruen Chris Hardwick som vært), hvor ugens afsnit af ’Breaking Bad’ og ’The Walking Dead’ diskuteres i en live-udsendelse. Her kan seerne blandt andet ringe ind og snakke om afsnittet med gæsterne i studiet.

På det seneste er formatet også rykket over på rene streaming-kanaler. F.eks. har ’Star Trek: Discovery’ også et efter-talkshow, selvom serien ikke kører på flow-tv i USA.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er naturligvis lidt sværere at gøre på Netflix, hvor alle afsnit bliver tilgængelige på én gang. Talkshow-afsnittene er dog optaget i forvejen, så disse bliver ligeledes tilgængelige fredag sammen med den nye ’Stranger Things’-sæson.

 

Annonce