Forside Nyheder

Google Lens kan nu bruges med Assistant i Pixel-telefonerne

-

Googles Lens-projekt har lige taget et stort skridt fremad.

Det er kun et par dage siden, Recorderes test af Google Pixel 2 demonstrerede en ret utilfredsstillende implementering af Lens, men nu har Google allerede rettet på en af de utilfredsstillende ting.

Lens er Googles visuelle genkendelses-teknologi, der blev vist frem på Google I/O-konferencen som en funktion, hvor man kan pege på et eller andet med sit smartphone-kamera, få at vide, hvad det er, og eventuelt få mere at vide om objektet.

Indtil videre er det dog kun implementeret i Google Photos på Pixel-telefonerne, sådan at man skal tage et billede af objektet, som Lens så skal analysere, før det virker. Og det virker kun med bestemte ting og kategorier.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nu er Google imidlertid igang med at udrulle Lens til Google Assistant. Det betyder, at den mulighed for at pege på et eller andet og få Assistant til at hjælpe én med for eksempel at oversætte, identificere et objekt eller søge på det, er landet.

Funktionen er dog ikke landet i alle Pixel-telefoner endnu, Google udruller funktionen langsomt, og vi skal nok et stykke ind i 2018, før den dukker op i Android-smartphones, der ikke står Pixel på.

Google har ikke officielt anerkendt udrulningen endnu, den er blevet opdaget af bl.a. brugere på Reddit.

Annonce