Forside Nyheder

Ny HTC U11 Plus-model presser kanterne

-

HTC U11 har levet en stille eksistens, hvilket måske er lidt synd.

Telefonen har et af de bedste kameraer på markedet ifølge DxOMark, har fået anmelderne helt op på dupperne og har indført ”klemme-princippet”, som ser ud som om, det kan brede sig til andre producenter også.

Nu er HTC så sprunget med på at reducere kanterne på telefonen, hvilket måske var det eneste, der var galt med det U11. Det sker i U11+-versionen, der netop er blevet annonceret. Der er tale om en telefon med en skærm på seks tommer, mod originalens 5,5 tommer, og et front-design, der minder en hel del om Googles Pixel 2 XL.

Ifølge The Verge var det netop også meningen, at U11+ skulle have været forlægget for Google Pixel 2. Men i stedet valgte Google at gå med LG til produktionen af den store model af deres smartphone.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ud over den større skærm har U11+ fået et større batteri ombord på 3930 mAh, hvilket er 30% mere end originalen, der i følge anmelderne havde en god batterilevetid i forvejen. Det er dog gået ud over vægten, der er 19 gram tungere og bagsiden, der er lidt mere kantet end ellers.

Vi har ikke hørt noget om dansk lanceringsdato og pris, men når vi gør, opdaterer vi nyheden.

Annonce