Forside * Nyheder

’Philip K. Dick’s Electric Dreams’ lander formentlig på Amazon 12. Januar

-

Det ser ud som om, alle ti afsnit af antologi-serien baseret på Philip K. Dicks kortere værker lander på Amazon Video 12. januar.

Når ovenstående sætning er en anelse vag, er det fordi, det endnu ikke er 100% bekræftet, at ’Philip K. Dick’s Electric Dreams’ også kan ses på Amazon Video fra Danmark på denne dato.

Annonce:

Rigtig meget tyder dog på det. En hel del andre europæiske lande får adgang til serien på det tidspunkt, inklusive Tyskland, Italien og Spanien, og USA, Indien, Japan, Tyrkiet og hele Latinamerika kan også se den fra 12. januar.

Undtagelsen her er Storbritannien. Briterne har nemlig haft forhåndsadgang til serien, der har kørt på Channel 4 siden oktober. Det skyldes, at serien er en amerikansk-britisk produktion.

Det var oprindeligt AMC (der også står bag serier som The Walking Dead, Breaking Bad og Better Call Saul), der skulle lave den sammen med Channel 4, men de trak sig. Derefter sprang Amazon til.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.