Forside Nyheder

Defekt harddisk skyld i YouSee nedbrud

-
Det var en defekt harddisk der lukkede ned for Yousee login.

Tirsdag den 23. januar var det galt igen hos YouSee, da deres login system igen svigtede og brugerne ikke kunne logge på deres TV-bokse og apps.

Recordere.dk har talt med YouSee, for at høre hvad der var skyld i det andet nedbrud af deres logintjeneste inden for kort tid. Vi spurgte dem hvad fejlen var, og hvordan de vil undgå at det samme problem sker en 3. gang.

“Der er ikke tale om et kapacitetsproblem, men et hardware-problem, der opstod i et system af harddiske, der var konfigureret med fejl. Dvs. at det skyldtes, at to fejl indtrådte samtidigt.”, fortæller Jacob Mortensen, der er tv-direktør i YouSee.

Læs også: Åh nej, ikke igen: YouSee login var nede nede i flere timer

Normalt bør det ikke være et problem, da et system af denne størrelse burde have redundans, men det har der åbentbart ikke været, da systemet gik i en permanent loop, hvor den genstartede igen og igen. Men der skulle en tekniker på plads, og udskifte en defekt harddisk.

Men YouSee beklager nu, og lover yderligere redundans.

 

YouSee beklager overfor sine kunder

“Vi beklager naturligvis, at dette uheldige sammentræf ramte vores kunder, og vi har sikret os, for at minimere denne type fejl fremover. Vi har implementeret yderligere redundans i vores login-system, og fremadrettet sikrer vi, at fejlretning vil ske endnu hurtigere”, siger Jacob Mortensen til recordere.dk.

De brugere der allerede var logget ind da problemet opstod, oplevede ingen problemer, mens dem der skulle logge på for at se TV ikke kunne komme på. Til trods for det oplyser Jacob Mortensen, at antallet af kunder, der var logget ind og streamede indhold tirsdag aften, trods fejlen var på cirka samme niveau som ugen før.

Annonce