Forside Indhold og distribution Film

Duncan Jones’ nye sci-fi-film lander på Netflix 23. februar

-

Når man er søn af David Bowie og filminstruktør, er det ikke socialrealistiske dramaer, der står lige først for.

Således har Duncan Jones allerede cementeret sin position i sci-fi- og fantasy-genrerne med film som ’Moon’, ’Source Code’ og ikke mindst ’Warcraft’, som han p.t. arbejder på en efterfølger til.

Men før den lander, får vi mulighed for at Duncan Jones’ eget passionsprojekt på Netflix. Den hedder ’Mute’ og er en sci-fi noir-film. Den handler om en stum bartender, spillet af Alexander Skarsgård, der får til opgave at finde en forsvunden kvinde i en fremtids-storbymiljø, der lugter lidt af ’Blade Runner’

Jones har forsøgt at få ’Mute’ lavet igennem hele sin karriere. Det skulle have været hans første film, og skuespilleren Sam Rockwell var helt vild for at spille med i den. Men Jones kunne ikke få ham til at passe ind, rent casting-mæssigt, så i stedet skrev han ’Moon’ til ham, der siden er blevet lidt af et kult-hit.

Duncan Jones har haft så meget besvær med ’Mute’, at han på Twitter sammenligner den med Terry Gilliams ’Don Quixote’, som Gilliam har forsøgt at få lavet i årtier (den kommer endelig senere i år).

For Jones var det blandt andet hans kones og fars kræftsygdomme, der forsinkede processen, fortæller han.

Der er endnu ikke dukket en trailer op for filmen.

 

Annonce