Forside * Tests

TEST: YouSee 4K tv-boks

-
YouSee 4K TV-Boks (Humax YS-4000) (foto: recordere.dk)

YouSee er klar med deres nye 4K boks, der bruger skyen til optagelser og tilbyder op til 250 timers optagelse til sine brugere via boks og app. Vi har testet den.

Den nye 4K TV-boks fra YouSee kom med posten for nogle uger siden, og siden da har vi brugt den som vores primære kilde til TV kigning. Og her vil vi så dele de erfaringer vi haft med TV-boksen. Det skal siges at en stor del af testen er foregået på beta software, så der kan være mindre ændringer som vi ikke har nået at få testet.

Disclaimer:

Annonce:

Den kvikke læser vil opleve, at der er meget genbrug fra anmeldelsen af YSR-2000 boksen som er den boks som mange har nu, men det skyldes at de to bokse på mange områder er identiske, og kører på samme operativsystem, opsætning og brugerflade. Det er kort fortalt kun hastighed, 4K og optagelser i skyen der er den overvejende forskel.

 

Kassen til den nye YouSee 4K TV-boks (foto: recordere.dk)

 

Udpakning og installation.

Den nye 4K YouSee boks fortsætter udviklingen med mindre bokse, og i forhold til forgængeren YS-2000 er størrelsen igen blevet mindre. Kassen indeholder udover boksen, fjernbetjening, HDMI kabel, antennekabel, ethernet kabel og en lille strømforsyning.

 

YouSee 4K TV-Boks (Humax YS-4000) (foto: recordere.dk)

 

På bagsiden finder man alle typer forbindelse. Der er både HDMI, S/PDIF (optisk) ligesom der er et lille stik til en infrarød forlænger så du kan gemme boksen helt. Du skal dog stadig købe IRDA-forlængeren ved siden af. Den koster 49 kr. hos YouSee, og kan købes i YouSee butikkerne.

Der er også et Ethernet stik så du kan tilslutte boksen til dit netværk, og til sidst er der et USB stik som ikke har nogen funktion ligesom på den forrige boks.

På forsiden er der tænd/sluk knap. Der er ikke noget LED display, og du kan derfor med fordel gemme boksen helt væk.

Der er ingen harddisk i boksen, da alle optagelser gemmes i skyen (nPVR), og da optagelserne sker hos YouSee, er det ikke antallet af tunere i boksen der bestemmer hvor mange optagelser du sætter igang samtidigt. Du kan starte lige så mange du vil, så længe du ikke bruger mere end de 250 timers data du har plads til.

Boksen er baseret på HUMAX hardware (model YSR-4000), og understøtter opløsning op til 2160p. Processoren er en Broadcom 7252s SoC, som er 4 gange hurtigere end den processor der sidder i YSR-2000.

Boksen kører Linux som operativ system.

TV-boksen skal være tilsluttet en internet-forbindelse, enten via kabel eller trådløs (kun 5 Ghz WiFi). Dette både for at starte op og for mange af funktionerne som programinfo, tv-guide, tv-arkiv mm. Ethernet indgangen understøtter Gigabit ethernet.

Ligesom den tidligere Humax boks fra YouSee, kan man ikke loope TV signalet igennem boksen op til TV’et, og man skal derfor ud og investere i en antennesplitter ved siden af.

Boksen er helt lydløs. Den er blæserløs, og da der ikke er nogen harddisk installeret, bliver man ikke forstyrret af støj.

 

Fjernbetjeningen. Foto: recordere.dk
Fjernbetjeningen. Foto: recordere.dk

 

Fjernbetjeningen

Fjernbetjeningen er den samme som der følger med den nuværende YSR-2000 TV-boks. Den er lavet i hård plast, og virker virkeligt lækkert designet med god afstand mellem knapperne.

Der er ikke for mange knapper, så den virker let overskuelig. Jeg undrer mig dog over der ikke er en infoknap. Der skal man bruge TV Guide knappen, for først at se hvad der vises nu, og så en gang til for at se guiden. Der ville jeg nok have foretrukket at man så brugte OK knappen til at vise program info, da den alligevel viser program titlen når man trykker på den.

Boksen reagerer prompte når man trykker på fjernbetjeningen, og i det hele taget, så er det en fornøjelse at skifte mellem kanalerne og alt det andet indhold. I forhold til YSR-2000 er YSR-4000 som den nye model hedder op til 4 gange hurtigere, og det mærkes virkeligt ved kanalskift, brug af guide og indstillinger.

Der er en knap der kan programmeres til at tænde/slukke for TV’et, så man kun behøver denne ene fjernbetjening for at se TV igennem YouSee-boksen.

Fjernbetjeningen er ikke retningsfølsom. Den behøver ikke pege direkte mod boksen for at virke.

 

Yousee boks - remote

 

Indstillinger

Under indstillinger er der valg af kablet/trådløs netværk (kun 5 GHz) og strømbesparelse (Høj/Normal dvale ved stand-by) samt tiden til automatisk stand-by hvis boksen efterlades ubetjent.

Til lyd vælges stereo eller surround og skærmformat kan være 4:3 eller 16:9 med opløsningerne 720p, 1080i, 1080p og 2160p (4K). Du kan også indstille hvad undertekster du ønsker at bruge på boksen.

 

Valg af TV-Opløsning (foto: recordere.dk)

 

Hurtig tuner, uendelige samtidige optagelser og hurtigere zap.

YouSee 4K TV-boks har ikke længere brug for mange tunere, da optagelser sker i skyen, så de tunere der nu er i boksen bruges alle til at give brugerne en hurtigere TV oplevelse.

Du kan sætte lige så mange optagelser igang samtidigt som du har brug for, dog er du begrænset af det antal timer du må optage. Det antal er lige nu 250 timer.

 

Nu og næste. Foto: recordere.dk
Nu og næste. Foto: recordere.dk
TV-guiden. Foto: recordere.dk
TV-guiden. Foto: recordere.dk
Et kig fremad i guiden. Foto: recordere.dk
Et kig fremad i guiden. Foto: recordere.dk
Arkiv TV direkte fra guiden. Foto: recordere.dk
Arkiv TV direkte fra guiden. Foto: recordere.dk
Info om arkivudsendelsen. Her er også favorit valg (hjertet). Foto: recordere.dk
Info om arkivudsendelsen. Her er også favorit valg (hjertet). Foto: recordere.dk

 

Lækker flad – og simpel brugerflade

Brugerfladen ligner det samme som du kender fra den nuværende boks, og derfor har det ikke været nødvendig at tage særligt mange nye skærmbilleder.

TV Guiden viser 7 kanaler samtidigt, med et featured billede, og hvor langt man er kommet ind i udsendelsen. TV Guiden viser samme format som “Nu og Næste”, så du har ikke en timeline visning, og selvom der nok er nogle som hellere vil have en mere traditionel guide visning. Det får man når man går frem og tilbage i tiden. Jeg er dog vild med det lette og lækre nu og næste visning på den aktuelle tidslinie.

Alt indhold på boksen præsenteres på en yderst lækker måde, og selv indstillingsmenuen er let og overskuelig. Har du et 4K TV, så sørger TV-boksen for opskaleringen, så det signal der sendes fra boks til TV er 4K uanset om hvad du ser.

 

 

“Min side” er stadig et godt sted at starte

YouSee har lavet en “Min side”, hvor man kan se sine optagelser og favorit udsendelser, TV-Serier og lejede film.

Man kan stadig ikke bede boksen om at starte på “Min Side”, og boksen starter stadig op på senest brugte kanal, når man tænder den.

Min side er ihvertfald den side jeg bruger mest, når jeg søger efter indhold. Og den virker rigtigt godt. Jeg er vild med hvor let det er at finde sine optagelser frem, og afspille – eller slette dem.

 

Min side, her optagelser. Foto: recordere.dk
Min side, her optagelser. Foto: recordere.dk
Min side, her sidst sete. Foto: recordere.dk
Min side, her sidst sete. Foto: recordere.dk
Min side, her favoritter. Foto: recordere.dk
Min side, her favoritter. Foto: recordere.dk

 

 

Start forfra endnu hurtigere

YouSee har altid været stærke på start forfra, og med den nye boks er det let at bruge på aktuel udsendelse, men også fra udsendelser der var tidligere. Fra både Nu og næste og TV guiden kan man starte udsendelser forfra, og det virker godt.

Kvaliteten er god, og det tager ikke mange sekunder fra udsendelsen starter, til YouSee sender den rigtige kvalitet.

En ting jeg dog stadig savner i Start forfra, er muligheden for at spole. Lige nu er det ikke en mulighed, så hvis man f.eks. ser Formel 1 på TV3+, og der kommer en reklame pause er man tvungen til at se den. Forlader man start Forfra, så er man også nødt til at se forfra, hvis man fortryder.

 

TV lige nu sorteret efter popularitet. Foto: recordere.dk
TV lige nu sorteret efter popularitet. Foto: recordere.dk

 

Optagelser og serieoptagelser

Ligesom sin foregænger kan den nye YouSee boks optage både enkelt- og serieoptagelser. Står man i TV Guiden kan man med et enkelt tryk på “optag” knappen optage en udsendelse, hvor imod står man på en TV serie. f.eks. Krøniken, og trykker to gange på optageknappen, så optager den hele serien efterhånden som den sendes.

En anden ting jeg savner ved boksen, er at jeg selv kan sætte hvor meget tid boksen skal sætte til før – og efter en udsendelse. Det er ekstremt frustrerende at have sat boksen til at optage en fodboldkamp eller et Formel 1 løb, og opdage at man har mistet slutningen, fordi kampen er gået i forlænget, eller at løbet har været afbrudt af rødt flag. Det bør være mig som bruger der vælger om hvordan jeg vil bruge de 250 timer jeg har til rådighed i skyen. Man kan selvfølgelig løse det ved at optage udsendelsen efter, men det er ikke hensigtsmæssigt i min optik.

Du er dog begrænset af “begrænset levetid”. Optager du en udsendelse med dit barnebarn, som bare er “så nusser” på TV, så skal du være opmærksom på at YouSee sletter din optagelse uanset hvor meget plads du har tilbage, også selvom du har låst optagelsen efter et år.

 

Sæt optagelser direkte fra din App.

 

Nu kan du sætte din timer uanset hvor du er via app

Da du optager i skyen, er det let at sætte optagelser fra YouSee’s app, der findes til iOS og Android. Det er super let. Du går ind i guiden og finder det program du vil optage, og vælger optag ikonet. Så optages udsendelsen i skyen, og du kan se den på både boks og app, når det passer dig.

 

Sæt timeren til dit yndlingsprogram mens du spiser. Foto: recordere.dk

 

Det fungerer upåklageligt, og er virkeligt en feature man kan bruge til noget. Det eneste jeg savner er ligesom på boksen, at man kunne sætte tiden manuelt, så man ikke misser afslutningen på en begivenhed, der går over tid.

 

Du kan se dine optagelser mens du træner. Foto: recordere.dk

 

Start forfra og film og serier med et kæmpe bagkatalog

Som skrevet tidligere, så kan man med den nye boks starte udsendelser forfra, også selvom de er forbi. Og her er et af den nye YouSee boks store fordele. Den har nemlig anbefalinger på samme måde som f.eks Netflix, så hvis du har set en serie, så anbefaler den andre serier inden for samme genre.

Og det er godt at se at YouSee har inviteret andre “indenfor”, så man kan se HBO Nordic, C More og Netflix via sin TV boks. Lige nu er det dog kun Netflix som understøtter 4K på boksen, men mon ikke der kommer mere snart.

YouSee’s egen filmudlejning på boksen har under testen ikke haft 4K film til rådighed, og med streamingkvalitet og opskalering kan selv nye film virke lidt grynet.

 

YouSee 4K TV-Boks (Humax YS-4000) (foto: recordere.dk)

 

Søgning

Søgning virker rigtigt godt, og man søger på tværs af indhold, så der vises resultater fra fremtidig tv, nu og her tv, arkiv tv, optagelser, film og tv-serier.

Så abonneres på C More film og tv vises det indhold også som en del af søgeresultaterne.

Man kan også sætte optagelser direkte fra søgeresultatet, så søger man på en film eller serie på TV, og finder den kommer om nogle dage, kan man sætte optagelsen direkte fra søgeresultatet. Dog skal man være opmærksom på at ligger udsendelsen mere end en uge fremme i tiden kan man af en eller anden årsag ikke sætte timeren, der giver en dum fejlkode.

 

Søgningen virker på tværs af indhold. Foto: recordere.dk
Søgningen virker på tværs af indhold. Foto: recordere.dk
Søgningen virker på tværs af indhold. Foto: recordere.dk
Søgningen virker på tværs af indhold. Foto: recordere.dk
Søgningen virker på tværs af indhold. Foto: recordere.dk
Søgningen virker på tværs af indhold. Foto: recordere.dk

 

 

Lejefilm

YouSee tilbyder deres eget filmunivers, så det er ikke Blockbuster.dk som man får med i boksen, men YouSee film.

Der er filmtrailere til filmene, eller mulighed for at se de første 5 minutter, som man kan tjekke ud før leje. Man skal registrere sit kreditkort hos YouSee for at leje film.

I testen havde YouSee ikke 4K/UHD film til leje, og det er ikke oplyst hvornår YouSee opdaterer sit katalog til højere opløsning. Det er lidt trist når det nu er en 4K boks, der endog er HDR10 ready, at det på lanceringen kun er Netflix som kan ses i 4K/HDR, især når de fleste 4K TV har Netflix indbygget.

 

Lejefilm. Foto: recordere.dk
Lejefilm. Foto: recordere.dk
Lejefilm. Foto: recordere.dk
Lejefilm. Foto: recordere.dk
Lejefilm, se trailer for filmene. Foto: recordere.dk
Lejefilm, se trailer for filmene. Foto: recordere.dk
Lej filmen. Foto: recordere.dk
Lej filmen. Foto: recordere.dk

 

 

HBO Nordic film. Foto: recordere.dk
HBO Nordic film. Foto: recordere.dk
C More film. Foto: recordere.dk
C More film. Foto: recordere.dk

 

 

TV-serier

TV-serierne har stadig sin egen sektion. De serier der er adgang til her også er en del af de streamingtjenester der abonneres på særskilt.

Så ligesom for film så vil der herfra premieren være de tv-serier som Netflix, C More og HBO Nordic har.

 

HBO Nordic serier. Foto: recordere.dk
HBO Nordic serier. Foto: recordere.dk
C More serier. Foto: recordere.dk
C More serier. Foto: recordere.dk

 

 

Børn

Børnene har også stadig sin helt egen side i tv-boksen. En side der samler alt indhold for børn, små som store.

Det er live tv, arkiv tv, film og tv-serier for børn. Så bare slip poderne løs i denne sektion.

 

TV for børn. Foto: recordere.dk
TV for børn. Foto: recordere.dk
Arkiv TV for børn. Foto: recordere.dk
Arkiv TV for børn. Foto: recordere.dk
Børnefilm. Foto: recordere.dk
Børnefilm. Foto: recordere.dk
Børne figurer. Foto: recordere.dk
Børne figurer. Foto: recordere.dk

 

 

Apps sektionen

 

Apps

YouSee har en app sektion, hvor eksterne kan få lagt deres programmer ind. Lige nu er det Netflix og YouSee’s egen radio sektion.

Det virker lidt malplaceret, men er nok den eneste løsning, hvis man vil have en let måde at få flere udbydere med ind i boksen.

De apps der er nu fungerer fint, og man kan jo håbe på at udvalget bliver endnu større med tiden. Det kunne være en 4K indholds app f.eks.

 

 

Stadig små-fejl, men hastigheden er mere end acceptabel

Over de uger vi har testet boksen har vi været ramt af flere småfejl. Den værste er når optagelserne går galt. Vi oplevede at sætte en optagelse til en udsendelse, og så var der kun 10 sekunder, eller der manglede afslutningen, selvom den hverken startede – eller sluttede for sent.

Men boksen er blevet meget hurtigere end forgængeren YSR-2000, der i forvejen var hurtig, men det undrer at YouSee ikke bare har taget springet fuldt ud, og udfaset boksen og lavet solide apps. Det virker som om at 2018 ikke er året hvor man lancerer en ny TV-boks der er bygget op som en app.

 

Foto: recordere.dk

 

Men når det er sagt, så er det altså en fornøjelse at bruge boksen når det gælder ydelse. Den er sindsyg hurtig, og skift mellem kanalerne går lynende hurtigt.

Det samme gælder opstarten af optagelser fra skyen

 

 

Konklusion

Er man til TV-bokse, og er man YouSee kunde, så er der god grund til at overveje at skifte sin gamle boks ud. Dette dog kun hvis man kan leve med at der stadig er småfejl i softwaren.

Boksen er lynhurtigt og fjernbetjeningen solid, men jeg håber på at YouSee tryller noget mere 4K HDR10 indhold frem meget snart, for det er trælst at have en 4K boks, og så kun tilbyde 4K via Netflix ved lanceringen

YouSee skal dog have ros for at have integreret muligheden for at sætte optagelser via app på smartphone.

Men ellers er min konklusion den samme som vi gav forgængeren YSR-2000:

“Boksen skal nok finde sin plads under en del TV, men man kan godt være bange for at det er for sent at vende udviklingen, hvor folk vælger TV fra og streaming til. Det er derfor også rart at se at YouSee har valgt at lukke C more, HBO Nordic og Netflix ind i deres hardware.”

 

Pris og tilgængelighed

YouSee 4K tv-boks kan lejes fra 9. januar 2018.

Lejen er kr. 30/måned og oprettelse er gratis for nye kunder. Ønsker ejere af tidligere bokse at opgradere, er prisen kr. 399,-

 

Specifikationer

Optagelser i skyen (nPVR)

  • Man kan optage op til 250 timer i skyen
  • Der er ingen begrænsning på, hvor mange optagelser der kan være i gang samtidig
  • Optagelser kan tilgås, planlægges og ændres fra YouSee boksen, YouSee Tv & Film app’en og web
  • Optagelser er tilgængelige på næsten alle tv-kanaler. Alle optagelser vil blive gemt i op til 1 år med undtagelse af enkelte kanaler, som har specielle rettigheder og derfor kræver, at optagelserne slettes tidligere. Kunderne vil selv kunne se, hvornår optagelserne udløber.
  • Der kan ikke optages fra C More-kanalerne, da alt indholdet allerede ligger tilgængeligt under Film, Serier og Børn.
  • Alt indhold på nPVR-tilgængelige kanaler kan optages og afspilles frit på tværs af YouSee Tv & Film apps.

Features og specifikationer

  • Broadcom 7252s SoC (4x hurtigere end YSR-2000)
  • 2GB RAM
  • On-board 4×4 802.11ac WiFi
  • Ingen harddisk – alle optagelser foretages over nPVR
  • 4K/UHD/HDR10 ready
  • Netflix er tilgængeligt i 4K til lancering
  • Mindre boks
YouSee 4K TV-boks
Design
Brugervenlighed
Hastighed
Software
4K Indhold
Smartphone integration
Læs bedømmelse0 stemmer
Plus
Lynende hurtig
Kæmpe univers af film og serier
Børnevenlig
Let at sætte op
Integration til smartphone
Minus
Sletter dine optagelser efter en forudbestemt periode uanset om de er låst
Er tiden ikke løbet fra PVR bokse?
Mangler 4K Indhold
Stadig for mange småfejl
3.5
Karakter
Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.