Forside Nyheder

JJ Abrams vender tilbage til tv på HBO med ’Demimonde’

-
Foto: Gage Skidmore / Creative Commons

Vi er efterhånden vant til at tænke på JJ Abrams som en af Hollywoods største instruktører af underholdende, actionfyldte popcorn-film.

Men han startede jo faktisk på tv med serier som ’Alias’ og ’Lost’. Og nu vender han tilbage til den lille skærm.

Efter en budkrig mellem Apple og HBO, er sidstnævnte løbet afsted med ’Demimonde’, der ser ud til at blive HBOs bud på en storsatsning, der kan tage over efter ’Game of Thrones’, der jo som bekendt slutter i 2019.

HBO ville ikke engang se en pilot, men bestilte en hel sæson af serien med det samme. ’Demimonde’ handler om en kvindelig forsker, der kommer ud for en ulykke og ender i coma. I hendes fravær begynder hendes datter at kigge igennem hendes eksperimenter, og det får datteren transporteret over i en anden verden.

I denne alternative verden foregår der tilsyneladende en kamp på liv og død mod et monstrum af en undertrykkende magthaver, som datteren bliver rodet ind i. Hendes far følger efter hende over i den anden verden for at få hende tilbage igen.

Det er, hvad vi ved om serien, ud over at det angiveligt er en serie med et stort budget og at JJ Abrams selv er involveret i manuskriptskrivningen. Det har han ikke været siden ’Fringe’.

Annonce