Forside * Nyheder

Nu kan du blive svinet til af Gordon Ramsay via Alexa

-

Hvis du er en af dem, der allerede har investeret i en Alexa-kompatibel højttaler, så kan du nu få Gordon Ramsay ind i den.

Den britiske TV-kok, der er lige så kendt for sine tilsvininger som sine evner i et køkken, er blevet til en ’skill’, man kan installere på højttalere som Amazons Echo eller tredjeparts-højttalere som f.eks. dem fra Libratone eller Sonos.

Annonce:

Du kan simpelthen bede Alexa om at lade Gordon Ramsay evaluere din mad. Men du kan lige så godt forberede dig på, at han næppe finder de mest rosende gloser frem.

I stedet er der primært tale om tilsvininger og ukvemsord, uanset hvilken slags mad, du har lavet, eller dens kvalitet.

Det er naturligvis en skill, der er lavet mest for sjov, som du kan se på videoen herunder. Den kommer fra det samme firma, der for nyligt lancerede en skill, der læser nyheder op med den tidligere, amerikanske vicepræsident, Joe Biden.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.