Forside Nyheder

Spotify kan være på vej med sin egen højttaler

-

Spotify har tidligere været gode til at samarbejde med hardwareproducenter, ikke mindst gennem Spotify Connect-funktionen.

For nylig røg der dog en hel del samarbejdspartnere af listen.

Om sidstnævnte har noget at gøre med Spotifys fremtidsplaner er svært at sige, men det ser i høj grad ud til at Spotify selv er på vej ind på hardware-området bl.a. med en trådløs højttaler.

Det kan man se i en jobannonce, som Spotify nu har slået op. Firmaet forsøger ikke at holde det hemmeligt, og skriver direkte i annoncerne, at de er ”på vej til at producere sine første, fysiske produkter og sætte en organisation op til fremstilling, leverance, markedsføring og salg”.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Selve stillingerne peger ifølge The Guardian i retning af, at Spotify er tæt på at sætte hele projektet igang, fordi firmaet søger en operations manager relateret til selve fremstillingen og leveringen af et produkt, snarere end designet af det.

Hvis du skulle have evnerne og interessen i at søge jobbet, skal du være klar til at flytte til Stockholm, for stillingen er placeret i Spotifys hovedkvarter i den svenske hovedstad.

Annonce