Forside Nyheder

YouSee bløder tv-kunder efter EU-rekord i kabelklippere

-
Foto: Shutterstock.com

YouSee endte med et tab på over 80.000 tv-kunder i 2017 og kalder det en EU-rekord.

TDC Group kom med årsregnskab i dag og det viser at tv-forretningen fortsat er udfordret af flygtende kunder.

Danmark er det land i EU der oplever flest kabelklippere indenfor traditionel tv (flow tv) står der i rapporten. YouSee giver ny lovgivning, om at foreninger og etageegendomme ikke længere må stavnsbinde beboerne til én fælles valgt tv-aftale, en del af skylden.

Som en anden årsag angives at Danmark er kommet godt med på alternativerne indenfor blandt andet SVoD (Subscription Video on Demand) som Netflix, Viaplay, TV 2 Play og HBO Nordic m.fl. tilhører.

I Danmark og Norge er det nu 65% af husstandene der benytter SVoD streamingtjenester.

Til gengæld sætter YouSee deres lid til at bl.a. den nylancerede 4K TV box kan kan være medvirkende til at dæmme op for faldet, fordi den er bedre end konkurrende produkter på markedet.

 

Stort fald i 2017

Faldet i antal tv-kunder blev dog større end ventet for YouSee i 2017. Det endte på hele 81.000.

  • 2013: 1,393 mio. tv-kunder
  • 2014: 1,420 mio. tv-kunder
  • 2015: 1,386 mio. tv-kunder
  • 2016: 1,388 mio. tv-kunder
  • 2017: 1,307 mio. tv-kunder

 

Forbrug af app steget med 50%

At kunderne bruger digitale tjenester mere, også dem YouSee selv udbyder, ses også af regnskabet.

Forbruget af app’en ‘YouSee Film & TV’ der kan tilgå YouSees underholdningsunivers fra smartphone og tablet er steget med næsten 50% i 2017.

 

TV-bokse i flere hjem

YouSee-boksene har også fået mere vind i sejlene nu. Selvom YouSee forudser en fremtid uden bokse, så er de fortsat vigtige for i kommende år.

I 2016 var der tv-bokse ude hos 29% af YouSee-kunderne og i 2017 steg der antal til 33%.

YouSee håber at det tal kan øges til 42% her i 2018 bl.a. med de nye oplevelser 4K-boksen med optagelser i skyen kan være med til at levere.

Se også: YouSee vil erstatte tv-boksene med apps

 

Annonce