Forside Nyheder

Apple event d. 27. marts

-

Apple er begyndt at invitere til et event d. 27. marts med fokus på undervisning og uddannelse.

Rygterne har i den seneste tid peget mod nye opdaterede iPads og en eller flere billigere Mac-computere, og det kan være her d. 27. marts at vi bliver klogere på om der er hold i de rygter.

For Apple har inviteret til et event den dag. Men denne gang bliver det ikke afholdt hos Apple selv, eller et andet sted i Bay Area.

Istedet har Apple inviteret udvalgte medier med på en High School i Chicago.

Med udbredelsen af Google Chromebooks i amerikanske skoler der ventes eventet at handle om alternativer fra Apple, og den måde de kan anvendes på. For et af emnerne er en debat om ‘kreative nye ideer for lærere og studenter’.

Apple er også rygtet på vej med deres ‘charging pad’ i denne måned, den der kan oplade flere enheder samtidig, som en iPhone, et Apple Watch og nogle AirPods trådløse in-air – samtidig.

Til AirPod har Apple tidligere annonceret et etui med trådløs opladning, og det skulle også være på trapperne.

Derudover går der rygter om en ny udgave af deres Airpods med aktiv støjreduktion.

Hvor meget af dette der kommer i forbindelse med deres event må vi vente at se. Men sæt X i kalenderen d. 27. hvis du følger med i Apples præsentationer.

Se også: Apples skole-event tirsdag vises ‘old school’

 

Annonce