Forside Nyheder

Brexit vil sætte digitale bomme op for streaming mellem EU og UK

-

Det var ventet, men nu ser det ud til at være bekræftet.

Når Storbritannien forlader EU, er det også slut med at henvise til EU-reglerne, når det gælder muligheden for at streame på tværs af grænser.

Med andre ord kan man forvente, at det bliver lovligt at geoblokere hårdt på britiske streamingtjenester, såsom BBCs iPlayer. Det skriver Politico.

Samtidig vil briterne ikke kunne tage deres Netflix-abonnement med ud i Europa, når de er på farten. Man må formode, at danskere, der besøger Storbritannien, således også vil få problemer med at tilgå den danske Netflix og i stedet må ”nøjes” med den britiske. Det samme gælder musikstreamingtjenester med mere.

Der træder som bekendt EU-lovgivning i kraft på søndag, der sikrer, at EU-borgere kan tage deres streamingabonnementer med alle vegne. Men denne lovgivning vil angiveligt ikke blive en del af den aftale, EU har med Storbritannien om et fremtidigt samarbejde efter Brexit.

Annonce