Forside * Nyheder

Oculus’ standalone-headset kan komme på gaden til maj

-

Facebook har masser om ørerne med al den politiske ballade, platformen befinder sig i.

Men i deres AR/VR-afdeling, hvor de blandt andet laver Oculus-headsettene, kører tingene videre.

Annonce:

Ifølge Variety kører tingene faktisk så meget efter planen, at firmaets standalone-headset, Oculus Go, forventes klar til lancering på udvikler-konferencen F8 til maj.

Go blev allerede vist frem i oktober, og er interessant, fordi headsettet modsat originalen Rift, ikke behøver en computer for at kunne bruges. Det hele findes ombord i headsettet.

Den kører med en Snapdragon 821-processor indeni og bliver fremstillet af Xiaomi i Kina.

Den er sat til at koste 199 dollar, altså omkring 12-1300 kroner før danske skatter og afgifter.

Samtidig skriver Variety også, at en kilde hos Facebook har teaset med ”Den største nyhed omkring AR og VR fra Facebook til dato”. Men hvad det er, må vi altså vente spændt på lidt endnu.

F8 finder sted 1. og 2. maj i San José.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.