Forside Indhold og distribution Musik

Deezer får (endelig) playlister lavet ud fra dine lyttevaner

-

Deezer har altid været en lille David, der kæmper mod Goliath’erne Spotify og Apple.

De har dog fulgt godt med, måske lige med undtagelse af en enkelt feature: De auto-generede playlister.

Hvor Spotify og de andre tjenester for længst har indført automatisk genererede playlister baseret på, hvad du rent faktisk frivilligt lytter til, har det haltet med den samme funktion hos Deezer. Men nu kommer den.

’Flow’-funktionen i Deezer-app’en laver nu ikke bare playlister med anbefalet musik, den tager nu også højde for, hvad du har lyttet til i den seneste tid, og inkorporerer musiknavne, du selv har valgt eller gjort til favoritter på et tidspunkt. Nye playlister vil blive genereret dagligt, sådan som man også ser det hos andre streaming-apps.

Funktionen vil også fremover inddrage andre kunstnere, der har en eller anden form for relation til de kunstnere, du selv har valgt. Du kan nu også gøre en sang, der spiller lige nu, til en favorit og lægge den ind på en given playliste.

De nye funktioner er til stede i den seneste opdatering af Deezer-app’en.

Annonce