Forside * Nyheder

Nu kommer Apple Watch med mobilforbindelse til Danmark

-

I dag har teleselskabet 3 meddelt, at de får Apple Watch Series 3 (GPS + Cellular) til salg i Danmark inden længe.

Uret som du også kan ringe op fra, kommer i forsalg hos 3 fra den 4. maj, og allerede den 11. maj kan uret købes i 3’s butikker.

Annonce:

Uret bruger eSim, hvilket vil sige at du ikke skal have et fysisk simkort i uret, men at dit teleselskab kan koble det telefon-nummer du f.eks. har på din mobil til samme nummer på dit ur.

Uret kræver iOS 11.3 på din iPhone, der skal være iPhone 6 eller nyere, og WatchOS 4.3.

 

Lige nu kun hos 3

Til at starte med, er det kun teleselskabet 3, der er klar med Apple Watch Series 3 med mobilforbindelse, og for at aktivere telefondelen i uret, tager Teleselskabet 3 30 kr. om måneden. De giver dog de tre første måneder gratis sammen med uret.

Prisen på Apple Watch 3 med mobilforbindelse ligger ifølge Apple’s hjemmeside fra kr. 3.399,- og op til kr. 10.599,-

Se mere her

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.