Forside Nyheder

Apple kan følge efter Amazon og sælge streaming-abonnementer

-

Apple vil muligvis til at forhandle streaming-abonnementer for tv-tjenester.

Bloomberg har opsnappet et rygte om at den TV-app, man kan finde på iPhone, iPad og Apple TV, snart vil kunne bruges til at købe abonnementer på f.eks. HBO igennem.

Modellen kommer fra Amazon, der i USA tillader deres Prime-kunder at tilføje streaming-abonnementer på f.eks. HBO og Showtime til Prime-abonnementet, direkte fra deres Amazon Video-app. Fordelene for kunden er en lidt lavere pris, at det hele er samlet ét sted, og at betaling foregår med den samme metode som man bruger til andre Amazon-ting.

På samme måde skulle Apple ville tilbyde, at du med meget få klik vil kunne tilføje lignende streaming-tjenester fra tv-udbydere direkte i TV-app’en og så betale med den betalingsmetode, du har registreret hos Apple.

Også her vil du have det hele samlet ét sted, uanset om du kigger via iPhone, iPad eller Apple TV.

Indtil videre er nyheden dog kun på rygteplanet, og selv, hvis der er hold i rygterne, er det ikke sikkert at Danmark kommer med i ordningen i første omgang.

 

Annonce