Forside Produkter HiFi & Surround

B&O: Airplay 2 efter sommer

-
Foto: recordere.dk

Bang & Olufsen udsender Airplay 2 opdatering til deres produkter efter sommer.

Apple har netop frigivet Airplay 2, så deres nye multirum musiksystem kan benyttes sammen med Apple-enhederne. Det er iPhone, iPad, HomePod højttaler samt tilsluttede højttalere til Apple TV 4 og Apple TV 4K.

Med Airplay 2 bliver det muligt at styre afspilningen direkte fra musiktjenesten Apple Music og andre musik-apps, ligesom musikken kan kontrolleres fra Apple Home og Siri taleassistent, via iPhone, iPad og Apple Watch.

 

B&O: Efter sommer

Andre fabrikanter, heriblandt Bang & Olufsen, opdaterer deres produkter så de virker med Airplay 2, og dermed kan indgå i Airplay 2 multirum på lige fod med Apple-enhederne.

B&O fortalte tidligere på året om at Airplay 2 kommer til 10 af deres produkter i år, og nu hvor Airplay 2 er frigivet af Apple kan de også sætte en cirka dato på hvornår.

Der arbejdes på at have opdateringerne klar efter sommer, formentlig i løbet af august måned.

 

B&O produkter der opdateres til Airplay 2

  • Beoplay M3
  • Beoplay M5
  • Beoplay A6
  • Beoplay A9 mk2
  • BeoSound 1
  • BeoSound 2
  • Beosound 35
  • BeoSound Essence mk2
  • BeoSound Core
  • BeoSound Shape (via BeoSound Core)
  • BeoVision Eclipse TV (audio only)

 

Se også

Airplay 2 er lanceret

 

Annonce