Forside Detail

Danmarks mest populære web-butikker 2018

-
Foto: Shutterstock.com. Illustration: recordere.dk

Stor prisguide har gennemgået de seneste 1 års trafikdata, og kan nu kåre de mest populære netbutikker her i 2018.

Prissammenligningstjenesten Pricerunner ved om nogen hvad vi danskere søger på, når der tjekkes priser på nettet, og nu er de klar med årets top 5 – set fra deres side.

Til grund for denne oversigt ligger en gennemgang af 12 måneders trafikdata prisportalen, og her strøg Elgiganten til tops i år. En placeringen der ikke er uvant for den populære elektronikbutik.

“Elgiganten klarer sig igen i år rigtigt flot. Elgiganten udvider deres udvalg af produkter og kommer på den måde i kontakt med flere forbrugere. Men konkurrencen er hård om at være den mest søgte onlinebutik. Konkurrenter som ComputerSalg, Power og Wupti vækster også kraftigt og det øger konkurrencen”, fortæller Martin Andersen, der er direktør for PriceRunner i Danmark.

 

Top 5 webshops

Her er top 5 listen over de mest populære netbutikker i Danmark målt over perioden 1. april 2017 til og med 31. marts 2018.

  1. Elgiganten
  2. ComputerSalg
  3. Power
  4. Proshop
  5. Bilka

PriceRunner har også set nærmere på hvilken netbutik, der klarer sig bedst i kampen om kunderne i de største produktkategorier.

Her er listen over de mest populære netbutikker efter kategori:

  • Computer og tilbehør: Computersalg
  • Lyd og Billede: Elgiganten
  • Gaming: Elgiganten
  • Mobiltelefoner: Elgiganten

Her er ændringerne i forhold til sidste år at Elgiganten, efter deres øgede satsning på gaming, nu har skubbet Coolshop ud, mens det sidste år var Power der klarede sig bedst på mobiltelefoner.

 

Annonce