Forside Nyheder

Få Philips TV’et til at vifte med Dannebrog

-

Philips TV med Ambilight kan hjælpe med at fejre favoritterne til Fodbold VM.

Funktionen her er ikke ny, men producenten af Philips TV har mindet os om muligheden, her hvor Fodbold VM går ind i sin afgørende fase med knald eller fald kampe.

Danmark er med i 1/8-finalen og hvis der savnes lidt flere danske farver i stuen, så kan nyere Philips TV bringes til at vifte med Dannebrog på væggen bagved.

Alle Philips TV fra årgang 2018 har en indbygget flagmenu under Ambilight-indstillingerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

 

App’en Wave Your Flag

 

Eller via app: Wave Your Flag

Har du istedet et Philips Ambilight Smart TV fra 2017, et Philips Ambilight Android fra 2016 eller Philips Ambilight Android fra 2015 (kun modellerne 9600, 8901 og 8601), så kan det samme opnås via en app.

Hent den gratis app ‘Wave Your Flag’ til både iOS og Android: Den gør det muligt at projicere alle slutrundens 32 flag op på væggen bag TV’et. Og skulle du have eksempelvis kroatiske gæster til Danmarks næste kamp, kan du sende begge landes flag op på bagvæggen.

Vil du fejre en dansk scoring, så kan du aktivere et farvestrålende fyrværkeri eller en stadionbølge. Er du ikke enig i dommerens afgørelser, kan du også selv tildele straffespark og uddele gule og røde kort, som omsættes til farver på væggen.

Det hele styres fra en smartphone eller tablet, hvor du vælger flaget og så blot skal trykke på knappen Kick Off for at sætte spillet i gang i stuen. Og aktiverer du mikrofonen i smartphone eller tablet, så kan stuens jubelbrøl intensivere Ambilight-lysshowet, så stemningen yderligere sættes i vejret.

En ekstra bonus er, at når den interaktive knap er aktiveret, så vil skærmen på din smartphone eller tablet efterligne Ambilight-effekten.

 

Tilgængelighed

Android: Find Wave Your Flag i Google Play

Apple iOS: Find Wave Your Flag i App Store

 

Annonce