Forside Nyheder

Medie: Ny Xbox-serie i 2020

-

”Scarlett” er kodenavnet for Microsofts nyeste Xbox-projekt.

Det skriver Thurrott.com, der samtidig mener at vide, at den nye serie af konsoller udkommer i 2020. At der er tale om konsoller i flertal synes at være bekræftet af Xbox-chefen Phil Spencer under E3-spilmessen i Los Angeles i denne uge.

Her sagde han, at Xbox-holdet hos Microsoft ”er dybt begravet i at lave arkitekturen på de næste Xbox-konsoller.

Ud over kodenavnet, at der er tale om en ny serie af konsoller, og at releasedatoen ligger i 2020, er det ikke ret meget, Thurrott.com har gravet op om de nye Xboxe. The Verge spekulerer på, om der kan være tale om de TV/Streaming-fokuserede bokse, som det var rygtedes at Microsoft ville præsentere på E3 for to år siden, mens som aldrig dukkede op.

Man skal dog lægge mærke til det ekstra T i ’Scarlett’-navnet. Havde det været med et enkelt T, havde der været tale om en nuance af farven rød, hvilket kunne sige noget om designet. Men det ekstra T gør kodenavnet til et pigenavn.

Der kunne naturligvis være tale om en hyldest til skuespillerinden Scarlett Johansson, men det er næppe tilfældet. Det er mere sandsynligt, at ’Scarlett’ henviser til Scarlett O’Hara, den enestående, stærke kvinde i ’Borte Med Blæsten’, der modstår alverdens modgang.

Annonce