Forside * Nyheder

Mere om foldbar Surface-hybrid med dobbelt-skærm

-
Sådan kan Microsoft Andromeda se ud. Rendering: David Breyer

Under kodenavnet Andromeda har Microsoft i 2 år arbejdet på en foldbar lomme-Surface.

Op til i dag der har en mulig ny lille Surface-enhed der kan foldes og lægges i lommen været viden baseret på patentansøgninger og rygter.

Projektet udvikles angiveligt under dæknavnet Andromeda, og vi har tidligere set bl.a. de renderinger der er med her lavet af grafiker David Breyer på baggrund af tegningerne i patentansøgningen.

Annonce:

Men nu har The Verge fået fingere i mere information, via et internt Microsoft-dokument lækket til dem via email.

Dokumentet bekræfter en foldbar Surface-enhed, en mellemting mellem en computer, tablet og mobil. Noget der skal udvaske linjerne mellem mobil og computer.

“It’s a new pocketable Surface device form factor that brings together innovative new hardware and software experiences to create a truly personal and versatile computing experience”, står der i dokumentet.

The Verge fortæller at de eksisterende prototyper ligner de renderinger David Breyer har lavet på en prik.

Microsoft har eksperimenteret med en stylus, en pen der kan opbevares i enheden når den foldes sammen som en bog.

Kilder med kendskab til planerne er meget forsigtige med at tale om det, da projektet kan lukkes ned på enhvert stadie. Microsoft har tidligere arbejdet på en ‘Surface Mini’ der blev lukket og slukket for blot få uger fra planlagt lancering.

Hvornår – og om – Andromeda bliver klar til markedet må vi vente at se. Men hvis det kommer er der lagt i ovnen til et interessant hybrid-produkt.

“It will blur the lines between mobile and stationary computing”, står der i det dokument The Verge har fået fingre i.

 

Galleri

Flere renderinger fra David Breyer.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.