Forside * Featured

Ny ASUS Zenbook med ScreenPad går efter MacBook Pro

-
ASUS ZenBook 15 med ScreenPad

ScreenPad er ASUS svar på Touch Bar, hvor den almindelige trackpad er erstattet af en touch skærm.

Nu lanceres ASUS Zenbook Pro 15 med ScreenPad i Danmark.

Den højtydende laptop med op til 6-kernet Intel Core i9 introducerer ScreenPad, et helt nyt koncept, der åbner op for nye muligheder at interagere med din bærbare computer på.

Annonce:

 

 

Nøglefunktioner

  • Professionel ydelse: Op til 6-kernet 8. Gen Intel Core i9-8950HK, GeForce GTX 1050Ti, 16GB RAM og 512GB SSD PCIe x4
  • Touch the future: ScreenPad kombinerer en touchscreen i høj opløsning med et touchpad og giver spændende nye måder at arbejde med computeren på
  • Skærm til kreativitet: 15.6” 4K UHD Nano Edge PANTONE valideret skærm med 100% Adobe RGB farveskala og AE (delta E) <2,0></2,0>

 

 

Professionel ydelse

Zenbook Pro 15 henter sine kræfter fra den nyeste og kraftfulde hexa-core 8. generations Intel Core i9-8950HK processor, der med Zenbook Pro 15 gør sin første debut i en Zenbook-familien.

Den understøttes af et DirectX 12-kompatible NVIDIA GeForce GTX1050 Ti grafikkort, som ifølge ASUS giver ydelsen til at kunne håndtere selv de mest krævende opgaver såsom 3D-rendering, 4K UHD afspilning og endda muligheden for gaming.

Derudover har den også 16GB 2400MHz DDR4 RAM og en hurtig 512GB PCIe 3.0 x4 SSD.

 

 

Tilslutninger

Af porte er der 2 x USB-C-porte med den nyeste Thunderbolt 3 samt en HDMI-port, så laptop’en kan have 3 eksterne skærme tilsluttet samtidig.

Derudover er der 2 x USB 3.1 Type-A-porte og en MicroSD kortlæser.

 

 

 

ScreenPad

ScreenPad er en nyhed fra ASUS.

Det er en Windows Precision Touchpad (PTP), kombineret med en 5,5” FHD touchscreen, der byder på en ny måde at arbejde med og betjene den bærbare computer på.

Ligesom Apples Touch Bar i MacBook Pro, så tilpasser ScreenPad sig den/de apps der benyttes lige nu, og viser særligt info, knapper og betjening til dette på skærmen i ScreenPad.

Følgende apps understøtter ScreenPad nu: Musikafspiller, Spotify, Kalender, Adobe Sign, Microsoft Office (Word, Excel og PowerPoint) NumKey, Screen Extender, ASUS Sync, Video Player og Launcher.

Launcher gør det muligt for brugeren at tilpasse sine yndlingsgenveje direkte fra skrivebordet. Screen Extender-tilstand gør det muligt at bruge ScreenPad som en udvidelse af hovedskærmen.

Via ASUS Sync kan brugeren også spejle sin telefon direkte over på ScreenPad.

Yderligere tilpassede funktioner er tilgængelige via udvidelser fra Chrome-webbrowser, såsom ScreenPad Youtube Player. Live opdateringer pågår, og nye apps kan downloades fra Microsoft Store.

 

Video

PR-video fra ASUS der viser ScreenPad mm.

 

Skærmen

Skærmen er en 15″ NanoEdge 4K UHD touchscreen.

Den har PANTONE-valideret farvegengivelse, indbygget ASUS-kalibreringsteknologi til nem farvekalibrering og imponerende lav Delta-E-værdi til præcise farver for grafisk arbejde.

 

 

Pris og tilgængelighed

ASUS Zenbook Pro 15 koster fra kr. 14.999,-

Er kommet i handlen i Danmark nu.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.