Forside Nyheder

Lykkehjulet vender tilbage på TV 2

-

I anledning af TV 2s 30-årsjubilæum vender en gammel kending tilbage til tv-skærmen.

Tikke, tikke, tik. Lyden af det farvestrålende hjul, der tikker derudad mens programmets gæster afventer hvilken kategori og værdi som det lander på, kendes nok af alle der åbnede et TV op gennem 90’erne.

Det populære underholdningsprogram, hvor deltagerne kunne vinde udvalgte produkter, rejser mm. vender nu tilbage til skærmen. Det skriver TV 2.

I anledning af TV 2s 30-årsjubilæum sendes en ny række af Lykkehjulet til efteråret.

Værter bliver Mikkel Kryger, kendt fra ’Go’ morgen Danmark’, og skuespillerinden Stephania Potalivo.

“Jeg har altid tænkt, at det ville være sjovt at lave, men jeg regnede ikke med, at det nogensinde kom tilbage”, fortæller Mikkel Kryger til TV 2 og fortsætter:

“Jeg gider ikke være nervøs, men jeg er spændt. Det er store sko at skulle udfylde, for Bengt Burg og Michael Meyerheim, som lavede det i sin tid, er nogle af de største helte inden for tv. Så det er selvfølgelig med en vis ærefrygt – og det kan man godt blive spændt i maven over, lyder det fra den 35-årige vært”.

Det originale lykkehjul eksisterer ikke længere, men produktionsselskabet har fundet ham der byggede det originale, og han bygger et nyt magen til. Så det kan få den helt rigtige tikke-tikke-tik lyd i programmet.

 

Annonce