Forside Produkter Mobil

Huawei præsenterer ny lavpris smartphone til under 2.000 kr.

-
Huawei Y6 2018

Huawei er klar med en ny smartphone i Y-serien, der er Huawei’s lavprisserie. Den nye Y6 2018, der er målrettet de yngre smartphonebrugere, og har FullView-skærm, indbygget selfie-lys samt lang batterilevetid.

 

Tidligere på året lancerede Huawei en smartphone til under 2.000 kr., nemlig P Smart, og nu er teknologivirksomheden på banen igen med en ny budgetvenlig smartphone. Huawei løfter nu sløret for deres nye smartphone i Y-serien, Y6 2018, der er udstyret med EMUI 8.0 lite-styresystem, HD FullView-skærm, 3.000 mAh batteri og ansigtsgenkendelse.

“Mange af de nye, high-end smartphones på markedet bliver både bedre, hurtigere og lettere år for år, mens de mere budgetvenlige smartphones ikke følger samme stejle udviklingskurve. Hos Huawei ønsker vi også at løfte standarden for smartphones i de lavere prisklasser, og i al beskedenhed mener vi, at vi er lykkedes med den opgave. Det seneste eksempel er vores nye Y6 2018, som giver forbrugerne rigtig meget smartphone for pengene,” siger Marie Dam Feldborg, der er Senior Marketing Manager hos Huawei.

Huawei Y6 2018 kommer med 5,7-tommer HD FullView-skærm, der har størrelsesforholdet 18:9. Og har et 13 MP-kamera på bagsiden og et 5 MP kamera til selfies.

Batteriet på 3.000 mAh, skulle ifølge Huawei have strøm nok til at kunne spille musik i op til 57 timer.

Her kan du købe Y6 2018

Y6 2018 kan købes i Danmark til en vejledende pris på 1.099 kr. Modellen fås i farverne sort, guld og blå og kan købes hos Elgiganten og Power.

Specifikationer:

  • Størrelse: Bredde: 72,9 mm, Højde: 147,5 mm, Dybde: 7,8 mm
  • Skærm: 5,7 tommer 18:9 HD (1440 x 720)
  • Vægt: Ca. 135g
  • Farver: Sort, blå og guld
  • Styresystem: AndroidTM 8 – EMUI 8 lite
  • Hukommelse: 2 GB + 16 GB
  • Kamera: Rear camera: 13 MP, Front camera: 5 MP
  • Batteri: 3.000 mAh
Annonce