Forside * Nyheder

Amazon går Echo-amok med Alexa-baserede mikroovne, vægure og HiFi-løsninger

-

Amazon har lige overrasket det meste af gadget-verdenen med en ordentlig spandfuld Alexa-enheder.

Flere af dem vil formentlig få Recordere-læsere til at ønske sig, at Amazon får startet deres nordiske lancering i en ruf, så disse produkter også kan komme på danske hylder

Annonce:

 

 

 

Hvis vi starter i det mere velkendte hjørne, så har Amazon opdateret deres lille Echo Dot-højttaler med et nyt design, hvor stofbeklædning dominerer. Det skyldes, at højttalerne har fået mere plads, hvilket igen betyder, at den ny spiller 70 procent højere og med mere bas. Den kommer i næste måned.

Dernæst har Amazon også lanceret en ny version af Echo Show (billede øverst), der er er Alexa-højttaleren med indbygget skærm. Eller Alexa-skærmen med indbygget højttaler, om man vil.

Måske skal vi fremover holde os til den sidste betegnelse, for skærmen fylder nu hele fronten i det nye design og den er nu på ti tommer. Derudover har den nye Echo Show også fået kraftigere højttalere og der sidder nu otte mikrofoner i den, så den i følge Amazon har den bedste stemmegenkendelse i sortimentet.

 

 

Echo Plus er også blevet opdateret. Det er, som navnet antyder, den dyre og smartere version af Echo-højttaleren, der blev lanceret sidste år.

Pudsigt nok ligner den nuværende model allermest den gamle Echo, mens den gamle Echo sidste år fik et nyt og pænere design. Det er denne stofbaserede designstil, der nu også har ramt Echo Plus.

Forskellen på Echo og Echo Plus er derudover, at Echo Plus har en smart hub indbygget, så du ikke skal koble den på en hjemmestyrings-central, men den i stedet kan agere som en sådan.

Den er stadig til stede i den nye Echo Plus, men der er samtidigt kommet nye højttalere og forstærkerhardware i den, så den skulle komme tættere på en lydkvalitet, selv Recordere-læsere ville sætte pris på. Og så har Echo Plus fået en temperatur-sensor ombord, så du kan spørge den, hvor varmt der er i stuen.

 

 

Echo i stereo med bund

Ud over disse tre opdateringer har Amazon præsenteret en hel masse nye Echo-produkter. Det gælder f.eks. Echo Sub, der som navnet antyder er en 100W subwoofer til Echo-højttalerne i det samme stofdesign som de nu alle sammen fås i.

Sammen med lanceringen af subwooferen bliver det nu muligt at sætte to Echo-højttalere op i en stereo-opsætning, og her kan Echo Sub så fuldende et eventuelt 2.1-setup.

Men hvis du hører til i den store gruppe af Recordere-læsere, der insisterer på ordentlig lydkvalitet, så har Amazon nu også et svar på det. De små højttalere i stort set alle Echo-enhederne kan ikke måle sig med de high end audio-højttalere, mange musikfans har stående i stuerne. Men nu har Amazon bygget en bro til disse.

Den hedder Echo Link og er reelt set en boks, der streamer musik i høj kvalitet til dit anlæg. Det er stadig småt med detaljerne (har den en DAC indbygget? Kan den klare Hi-res Audio?), men så snart vi har flere informationer, skal vi nok bringe dem.

Echo Link fås også i en udgave med en indbygget 60W-forstærker, hvis man gerne vil koble højttalere direkte til den. Ingen af de to modeller har imidlertid højttalere til Alexa indbygget.

Det er meningen, man f.eks. kobler Echo Link sammen med en Echo Dot, der så tager imod talekommandoerne.

 

Amazon Echo Link
Amazon Echo Link Amp

 

Hvis du hellere vil gå den anden vej og bare gerne vil have Alexa ind i dit nuværende anlæg, kan du bruge Echo Input. Det er stort set bare elektronikken fra en Echo Dot, men uden højttalerne.

Den har dog stadig mikrofon indbygget, så du kan tale til den, og der er også en line-indgang og Bluetooth, så du via et kabel kan koble den på en hvilken som helst aktiv højttaler eller et større anlæg.

 

 

Tal med stikdåsen, væguret og mikroovnen

Men Alexa er jo også ret god til det der med at styre det intelligente hjem, og det har Amazon lige gjort lidt nemmere.

Nu behøver du f.eks. ikke købe intelligente stikdåser fra andre producenter og bøvle med at få Alexa til at virke med dem. Nu laver Amazon nemlig sine egne.

De hedder Smart Plugs og så snart, du sætter dem i stikket, kan du styre dem fra en hvilken som helst enhed med Alexa.

Det er dog ikke til at vide, om disse kommer med europæisk stik til at starte med.

 

 

I afdelingen for uventede Amazon-lanceringer har firmaet nu også annonceret et Alexa-vægur. J

a, du læste rigtigt. Uret har ikke Alexa indbygget, men arbejder sammen med Alexa. Det ligner et normalt vægur, når man ser det første gang.

Men hvis du beder Alexa starte en timer, er der en række LED’er i urets kant, der lyser op, så du har en visuel udgave af timeren direkte på væggen.

Så er det lidt sjovere at koge et æg.

 

 

Og nu, hvor vi er ved det uventede, så har Amazon også lige lanceret en Alexa-mikroovn. Ja, du læste igen rigtigt. A

mazon har en serie af produkter, alle kan bruge, de kalder AmazonBasics, og i denne har de nu lanceret en mikroovn.

Den kan naturligvis styres med Alexa, sådan at du kan sige ”Alexa, opvarmning af mad”, hvorefter mikrovnen går igang.

Du kan også sige ting som ”Alexa, en bagekartoffel”, så finder ovnen selv ud af, hvor lang tid, kartoflen skal have, og endelig kan du selvfølgelig tilføje og fratrække sekunder, som ovnen skal køre. I de lande, hvor Amazons DASH-system kører (hvor man med et tryk på en enkelt knap kan bestille mere af en vare) kan mikroovnen også bestille popcorn, når du er ved at løbe tør. Og andre varer, naturligvis.

 

Næste gang er det bilens tur

Alexa er nu også blevet integreret i Amazons hjemme-sikkerhedssystem, der omfatter blandt andre produkterne fra RING, som er blevet opkøbt af Amazon.

Det betyder, at Alexa nu kan lytte efter vinduer, der bliver smadret eller røgalarmer, der går af, og kan sende dig en besked om det, når du ikke er hjemme. I forhold til RING, så lancerede de også nogle nye, letopsættelige, trådløse kameraer.

Sidst, men ikke mindst, har Amazon introduceret deres eget forsøg på at komme ind i din bil.

Alexa er allerede indbygget i flere, nye bilmodeller og der findes allerede tredjeparts-gadgets, der gør det muligt at bruge Alexa med stemmekommandoer i bilen, men nu lancerer Amazon altså deres egen.

Den hedder naturligvis Echo Auto. Det er en lille dongle, der får Alexa til at spille sammen med dit bilanlæg, men den har et par problemer indbygget fra starten.

 

 

For det første er den ikke færdig endnu. Amazon kommer til at sælge den for 50 dollar, men amerikanske Amazon-kunder kan slippe med det halve, hvis de melder sig til et testprogram. D

et andet problem er dog, at Echo Auto for at fungere ordentligt med bilens anlæg skal kobles op via Bluetooth – og hvis man har en ældre bil, der kun kan håndtere en enkelt Bluetooth-forbindelse ad gangen må man altså sige farvel til at bruge sin telefon samtidigt.

Med undtagelse af Echo Auto kommer alle de nye Amazon-produkter ud i næste måned i USA. Hvornår de er at finde på f.eks. den tyske eller britiske Amazon-biks og kan købes til Danmark, ved vi endnu ikke, ligesom de europæiske priser kommer senere.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.