Forside Produkter HiFi & Surround

Definitive Technology lanceres i Danmark

-

Højttalerne fra Definitive Technology introduceres i Danmark på udstillingen Copenhagen HighEnd.

Definitive Technology er amerikansk HiFi fra Californien. Mærket er en del af Sound United, som bl.a. ejer Classé, Denon og Marantz.

Nu har HiFifreaks taget importen af Definitive Technology i Scandinavien, og de vil benytte udstillingen Copenhagen HighEnd til at introducere serien i Danmark.

På udstillingen vil man kunne opleve Definitive Technologys BP- og Demand-serier.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Demand-serien er ny serie bestående af 3 kompakte højttalere: D7, D9 og D11, og vil i starten af det nye år blive udvidet med centerhøjttalere og gulvhøjttalere i samme serie.

BP-serien vil desuden også blive fremvist på Copenhagen High End Show i et hjemmebio setup. BP serien består af 4 gulvhøjttalere:

  • BP9020 – Den mindste i serien er udstyret med aktiv 8″ subwoofer.
  • BP9040 – Er udstyret med en aktiv 8″ subwoofer samt 2 passive 8″ basenheder, og dykker helt ned til 22hz.
  • BP9060 – Er den næste i serien, som er udstyret med en aktiv 10″ subwoofer samt 2 passive 10″ basenheder, og dykker helt ned til 18hz.
  • BP9080x – 9080 er den store i serien, og er med indbygget Dolby Atmos, og med indbygget aktiv 12″ subwoofer samt 2 passive 12″ enheder.

I BP9020, BP9040, BP9060 kan der alle installeres Definitive Technology’s eget Dolby Atmos/DTS:X modul: A90.

Fælles for dem alle er at de er enormt nemme at trække, og kræver ikke ret meget power for at spille højt, da de alle har en forstærker indbygget til at trække bassen.

Definitive Technology har også en række centre med aktive subwoofere indbygget:

  • CS9080 – Indbygget aktiv 8″ subwoofer samt 10″ passiv enhed, og tager frekvensområdet helt ned til 24hz.
  • CS9060 – Indbygget Aktiv 8″ subwoofer.
  • CS9040 – Udstyret med passive 8″ enhed.

 

Galleri

 

Priser

Definitive Technology BP9080 BIPOLAR TOWER w/ atmos 14999,-/stk.
Definitive Technology BP9060 BIPOLAR TOWER 9999,-/stk
Definitive Technology BP9040 BIPOLAR TOWER 7499,-/stk
Definitive Technology BP9020 BIPOLAR TOWER 5499,-/stk
Definitive Technology A90 atmos modul 2199,-/stk
Definitive Technology CS9080 CENTER CHANNEL 8499,-/stk
Definitive Technology CS9060 CENTER CHANNEL 5999,-/stk
Definitive Technology CS9040 CENTER CHANNEL 4399,-/stk
Definitive Technology Demand D7 2299,-/stk
Definitive Technology Demand D9 3399,-/stk
Definitive Technology Demand D11 4499,-/stk

 

Oplev højttalerne på Copenhagen HighEnd

Udstillingen Copenhagen HighEnd afholdes i sidste weekend i oktober på Clarion-hotellet ved Københavns lufthavn.

  • Lørdag d. 27/10 kl. 11-18
  • Søndag d. 28/10 kl. 11-17

Entre til udstillingen er kr. 125,- og billetter kan købes ved indgangen.

 

Se også

Verdenskendt HiFi-ambassadør gæster Copenhagen HighEnd

 

Annonce