Forside * Tests

MINI-TEST: JBL Tuner – DAB+/FM og Bluetooth højttaler

-
JBL Tuner (foto: recordere.dk)

Nogle gange skal der ikke så meget til, før man kan kalde noget genialt. Men den lille smarte JBL Tuner med DAB+/FM og Bluetooth er faktisk ret genial til prisen.

Lad mig slå fast med det samme. Vi taler ikke HiFi, og vi taler ikke lyd i topklasse, men vi taler om en lille højttaler, der har både radio og Bluetooth til under 800,- DKK i vejledende pris. Vi har testet den lille fyr fra JBL, og vi kan virkeligt lide hvad vi får.

 

Annonce:
Toppanelet på JBL Tuner (foto: recordere.dk)

Udpakning og installation

JBL Tuner kommer i en lille kasse der udover radioen indeholder en skrigende orange strømforsyning, et skrigende orange USB-A til MicroUSB kabel, samt en lille håndfuld manualer som man ikke behøver at åbne, hvis man har bare en let forståelse for hvad der står på knapperne.

Højttaleren er ikke meget større end en stor pakke husholdningstændstikker og måler 16.5 x 6.6 x 6.6 cm og vejer 445 gram. Den har en tænd/sluk knap på siden, og så har den et betjeningspanel på toppen som indeholder 5 hukommelsesknapper hvor du kan gemme FM og DAB radio programmer ved at trykke på knappen et par sekunder. Der er også knapper til lydstyrke og valg mellem FM og DAB+, og så er der knapper til at tune radioen, ligesom der er en knap for at sætte højttaleren i Bluetooth mode.

 

JBL Tuner (foto: recordere.dk)

På forsiden er der et lille LCD display, der kan vise program info, og om du kører DAB, FM eller Bluetooth. Displayet slukker iøvrigt efter kort tid, for at spare batteri, men det kan aktiveres ved at trykke kort på tænd/sluk knappen.

På bagsiden er der indgange til opladning og et minijack stik, hvis du stadig bruger det.

 

MicroUSB og minijack på JBL Tuner (foto: recordere.dk)

Radioen har en antenne på en halv meters penge, og vi havde god succes med at tune ind på både DAB+ og FM radiokanaler. Den var dog lidt følsom når vi gik rundt med den, men når den stod stille virkede den rigtigt godt.

Højttaleren kommer med et batteri, der giver op til 8 timers batteritid.

 

Selvfølgelig kan du ikke sammenligne JBL Tuner med en Play:5 fra Sonos, men det giver et godt indtryk af størrelsen af JBL Tuner (Foto: recordere.dk)

Hvordan lyder den?

Når man tager højttalerens størrelse med i betragtning, så lyder den faktisk forbavsende godt. Især når den står på en hård flade, får den ok bund, uden at imponere. Men som køkkenradio, radio i campingvognen eller sommerhuset, er den meget fin, og så har den jo det plus at den også virker som Bluetooth højttaler.

 

JBL Tuner (Foto: recordere.dk)

Konklusion

JBL Tuner er en smart lille højttaler med DAB+/FM og Bluetooth. Den kan ikke måle sig med større højttalere, men med en vejledende pris på 799,- kan den sagtens begejstre som gave til folk der ønsker sig en lille radio, at have med på farten.

Du kan se aktuelle dagspris her.

JBL Tuner

799,-
8.3

Design

7.5/10

Lyd (udfra størrelse)

7.5/10

Trådløse features

8.0/10

Pris

10.0/10

Plus

  • God lyd udfra størrelse
  • Fedt med DAB+ i en så lille højttaler
  • Lav pris
Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.