Forside * Featured

OnePlus giver op: Dropper hovedtelefon-stikket på 6T

-

De holdt ud længe, men nu må også OnePlus bøje sig for presset.

Der kommer ikke til at være noget almindeligt hovedtelefonstik på OnePlus 6T.

Annonce:

I lighed med, hvad derefterhånden er størstedelen af smartphoneproducenter, kommer OnePlus ikke til at inkludere det klassiske minijack-stik på opfølgeren til OnePlus 6.

Sidstnævnte var ellers en af de få, der stadig trodsede trenden med at aflive stikket og lade det erstatte af trådløse løsninger, USB-C eller en dongle.

OnePlus’ medstifter, Carl Pei, siger til TechRadar, at firmaet ikke ”…gør det bare for at gøre det. Vi gør det, fordi vi mener, tiden er inde til det.”

Pei siger, at vi nu er nået dertil, hvor fordelene for forbrugeren opvejer ulemperne: ”Der er for eksempel plads til mere teknologi”, der i 6Ts tilfælde vil give ”forbedret batterilevetid”.

Apple var blandt de første til at droppe hovedtelefon-stikket, og ved gårsdagens event aflivede de iPhone-modellerne 6S og SE, der var de sidste med stikket ombord. Der følger heller ikke nogen USB-C til minijack-adapter med de nye iPhones.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.