Forside * Featured

Opgradér dit ældre Samsung TV med nyt Evolution Kit

-

Samsung lancerer nu et Evolution Kit 2018 til tidligere 7- og 8-serie TV.

Evolution Kit blev skabt som en mulighed for at opgradere de tidligere års Samsung TV til ny indmad. Med seneste chipset og det seneste smart tv samt betjening.

Annonce:

Oprindelig var det planen at lancere et nyt hvert år. Første opgraderings-kit udkom i 2012, men allerede i 2015 begyndte Samsung at rende fra løfterne om at man kunne holde sit TV opgraderet i 5 år. I 2016 fortalte Samsung os at det var slut med deres Evolution Kit.

I de mellemliggende år er Samsung blevet mødt med forbrugerklager. I nabolandet Norge er der registreret 60 sager, hvor tv-købere ikke mente at Samsung leverede det som de var blevet lovet ved købet. Det skriver FlatpanelsDK.

 

2018 Evolution Kit

Nu kommer der så endelig et Evolution Kit igen, så tidligere års Samsung TV i 7- og 8-serien kan opgraderes. Hvilke tv-modeller der kan opgraderes er listet nederst i artiklen.

Det nye hedder 2018 Evolution Kit og har modelnummer SEK.4500XC.

Det nye kit indeholder ‘2018 Smart Hub’ fra Samsung og kompatibel med Samsungs løsning til det smarte hjem kaldet SmartThings.

Der medfølger også en ny OneRemote fjernbetjening (se billedet øverst i artiklen).

 

 

Pris og tilgængelighed

Samsung Evoution Kit 2018 kommer snart i butikkerne.

Prisen er ikke oplyst.

 

Galleri

 

Evolution Kit 2018 passer til disse Samsung TV:

Full HD:
ES8005, ES7005, F8005, H8005

UHD TV:
S9, F9005, S9W, S9, S9B, HU9005, HU8705, HU8505, HU7205, HU7005, JS9505, JS9005

Kilde: FlatpanelsDK

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.