Forside * Featured

TEST: Marantz ND8006, en schweizerkniv af en afspiller

-

Marantz ND8006 er en streamer, DAC, multiafspiller og forforstærker der klarer det meste.

Vil du gerne dyrke både streaming og multirum, men fortsat have muligheden for at sætte en CD på, så er denne multiafspiller måske lige dig.

Annonce:

Udefra ligner Marantz ND8006 en klassisk CD-afspiller. Men det ydre snyder, indeni kommer den med forforstærker, medieafspiller, netværksafspiller og CD. Det er en streamer der samtidig kan være DAC for computer mv.

Ja, faktisk klarer den det meste du kaster efter den, også fra USB-drev og netværksdrev. Derudover kan den indgå i et HEOS multirum musiksystem.

 

 

Udpakning

Kassen indeholder, udover selve afspilleren:

  • Antenner (til WiFi)
  • Manual på engelsk mm. (desværre ikke dansk)
  • Fjernbetjening inkl. batterier
  • Powerkabel
  • RCA (phono) kabel
  • Remote kabel (til at forbinde den med andre Marantz-enheder)

 

 

Features

Marantz ND8006 klarer følgende på trådløs eller kabel:

  • High quality CD, CD-R/RW (MP3/WMA) playback
  • AirPlay, Bluetooth, Internet Radio, Spotify Connect, Amazon Music, TIDAL, Deezer and more
  • 2x optical, coaxial and USB type B digital inputs with noise isolation circuit
  • Audiophile 192kHz/32bit D/A conversion (ESS9016) and dual crystal clock
  • Marantz proprietary HDAM-SA2 circuits
  • Full discrete headphone amplifier with HDAM-SA2 and gain control
  • Double shielded toroidal transformer, double layered bottom plate and rigid feet
  • Built-in Wi-Fi with 2.4GHz/5GHz dual band support
  • Built-in HEOS Wireless Multi-Room Audio Technology
  • HEOS HOME ENTERTAINMENT SKILL
  • Support of WAV, MP3, AAC, WMA, FLAC, ALAC fi le playback via USB devices
  • Optical, coaxial digital outputs; variable and fixed analogue outputs; RS232

Der kan man så også se hvad der er ‘sparet’ væk. Ingen SACD (Super Audio CD) i denne udgave og ingen Chromecast Build-in (hvilket jeg personligt savner).

Til gengæld er den med på listen over Marantz-produkter der opdateres til den nye Airplay 2.

 

 

Installation

Installationen er enkel. Man ledes gennem nogle få trin på displayet, sådan nogle simple ja/nej on/off spørgsmål.

Har man en iPhone kan netværksindstillingerne overføres via Airplay.

Enheden opdaterer selv systemsoftwaren til nyeste udgave når den er forbundet til nettet. Ny HEOS-software (Denons multirum musiksystem) får den dog først når HEOS-app startes op.

Hvad udgange angår er der både ikke-reguleret og reguleret analog line-out. Dermed kan ND8006 både bruges som forforstærker til en forstærker med egen volumenkontrol og effekttrin uden volumenkontrol.

 

Marantz ND8006 fås i sort og sølv finish

 

Tjenester

Udover at der kan streames til den via Airplay eller Bluetooth, så understøttes også forskellige streamingtjenester.

Den kommer med adgang til Internet Radio (TuneIn), Spotify Connect, Amazon Music, TIDAL og Deezer.

Spotify Connect er muligheden for at sætte en afspilning igang og så tager enheden over og streamer videre selv direkte fra Spotify, så telefonen er fri til andet igen.

 

Marantz ND8006 kan også indgå i HEOS multirum og styres via HEOS app

 

Fjernbetjening og betjening

Fjernbetjeningen er af typen med IR-sender, så den skal kunne se afspilleren for betjening.

Et alternativ er at benytte HEOS-app der også kan styre Marantz ND8006, også valg af andre kilder tilsluttet en af indgangene.

Man kan styre internetradio med fjernbetjeningen, men her skal man igennem en del klik for at finde en ny kanal (der er favoritter). Her er det noget nemmere at bruge app’en.

Benyttes TIDAL kan det tilgås via samme HEOS-app, men benyttes Spotify Connect skal man over i Spotifys app og dér vælge Marantz ND8006 som enhed. Det gør betjeningen lidt mere snørklet.

 

Kilder og indgange på ND8006 kan også styres via HEOS-app.

 

Hvordan lyder den så?

Jeg er ingen HiFi-nørd og jeg har heller ikke et dyrt referenceanlæg at sammenligne med.

Jeg er bare almindelig glad for god musik, og smiler når noget lyder rigtigt godt, og der var mange smil undervejs i denne test.

Min reference her er en ældre Marantz SACD-afspiller, model SA7001 Ki Signature (Forbedret af Ken Ishiwata). Bruger den ikke så ofte mere, men fik købt en del SACD-udgivelser som bare lyder godt.

En af referencerne er ‘Closer to the Music’ fra Stockfish Records og da de udgivelser er hybrid med både CD og SACD på samme skive, havde jeg også mulighed for at teste forskellen mellem min ældre SACD-afspiller og så denne CD-afspiller uden SACD.

Numre fra ‘Closer to the Music Vol.1’ som The Beat Hotel (Allan Taylor), Wheel Of Fortune (Allan Taylor) og Turned My Upside Down (Sara K.) havde stort set samme dynamik, luftighed og placering af instrumenter og vokal på CD-afspilleren som på min ældre SACD-afspiller.

Nummeret ‘No Sanctuary Here’ (Chris Jones) går dybt ned i brummende mandestemmer og vokal, og det lød lige godt på Marantz ND8006 CD-afspiller som på min ældre SA7001 Ki Signature SACD-afspiller.

Selv DR på Internetradio, streamet over 192 KHz MP3 på TuneIn, virkede til at have mere luft og overskud, end jeg er vant til på streaming radio. Jeg tænker det skyldes at Marantz ND8006 er i stand til at “reparere” på MP3. Det lød ihvertfald rigtigt godt, og bedre end jeg er vant til via computer eller app.

USB-tilslutningen til computer er asynkron for at undgå jitter fra computerens egen clock og den indbyggede DAC (digital til analog konverter) er en Sabre ES9016 fra ESS.

TIDAL HiFi der streamer i CD-kvalitet eller bedre lyder også rigtigt godt på en afspiller som denne. Faldt helt hen i fordybelse over Gnags-nummeret ‘Når jeg bliver gammel’ i Ida Corrs version fra Toppen af poppen 2016. Hun sang det nummer med en meget følsom vokal hvor selv de mindste detaljer kom med igennem.

 

Ida Corrs fortolkning af Gnags-nummeret ‘Når jeg bliver gammel’ på TIDAL HiFi

 

Konklusion

Har du en CD-samling der luftes ind imellem, og vil du gerne kombinere det med nye medieformater og streaming, så er Marantz ND8006 lidt af en schweizerkniv på området.

Er du ikke til det klassiske stereoanlæg med effektforstærker og passive højttalere så kan afspilleren også parres med et par aktive højttalere. Der er en line-udgang med volumenregulering (og en uden) så lyden kan reguleres fra Marantz-enheden.

Den har ikke SACD, men det savnes heller ikke i forhold til lydkvaliteten. Den har ikke Chromecast og det finder jeg personligt et savn, men der kan man jo tilslutte en Chromecast Audio til optisk indgang.

Med HEOS ombord kan den også indgå i multirum, dette også med hi-res audio.

Marantz ND8006 er en streamer, DAC, multiafspiller og forforstærker. Det gør den meget fleksibel i forhold til anvendelse, og så leverer den en lydkvalitet der overrasker.

 

Pris og tilgængelighed

Marantz ND8006 koster kr. 7.999,- (se dagspris)

Er på markedet.

 

Marantz ND8006

7.999
8.8

Betjening

7.0/10

Lydkvalitet (til prisen)

10.0/10

Anvendelsesmuligheder

9.5/10

Plus

  • Mange anvendelsesmuligheder
  • Lydkvalitet i top (i forhold til prisen)
  • HEOS multirum
  • Opdateres til Airplay 2

Minus

  • Ingen Chromecast
Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.