Forside Baggrund

Tip: Lav praktiske genveje i iOS12

-

iOS 12 har fået genveje der kan kontrollere og indstille en række funktioner i Apple-enheden. Sådan kommer du i gang.

Genveje er en funktion der er kommet til med den nye iOS 12. De nye muligheder kan forenkle hverdagen, ved at man kan lægge genveje ind til funktioner der benyttes ofte ligesom en genvej kan styre/indstille flere ting på samme tid.

Hvis du flyver ofte kunne en nyttig genvej være ‘klargør til flyvning’ som sætter flyfunktion til, går på strømbesparelse og tænder ‘forstyr ikke’.

Alt sammen med en knap eller talekommando, for genvejene kan også tilknyttes Siri med en valgfri kommando. En genvej kan også lægges ud på hjemmeskærmen.

Derudover kan en genvej også søges frem i iPhone eller iPad, på det navn man har givet den.

 

En genvej kan også søges frem på navnet0

 

Hent app’en

Genveje installeres ikke automatisk som en del af iOS 12. Det er en app der skal hentes i ‘App Store’. Den hedder ‘Genveje’ på dansk, ‘Shortcuts’ på engelsk.

Find Genveje i App Store

Vær opmærksom på at den kræver at iOS 12 er installeret.

 

En genvej til at klargøre telefonen til en flyvetur

 

Genvej til at ændre indstillinger

Det er nemt at lave genvej der ændrer forskellige indstillinger.

Inde i Genveje app vælges ‘Opret genvej’. Herefter kan der tilføjes de ønskede kommandoer.

En nem måde at finde dem på er at bruge søgefeltet i bunden. Skriv ‘fly’ og der vises indstillinger som hedder noget med fly.

Her er der lavet en genvej som klargør telefonen til en flyvetur, ved først at tænde flyfunktionen og derefter sætte telefonen i energisparende funktion og tænde ‘forstyr ikke’ (så telefonen er helt lydløs).

Genvejen fik navnet ‘Flymode on’.

Man kan tilføje genvejen til Siri. Her fortæller man Siri hvad der skal reageres på. I dette tilfælde er der valgt kommandoen ‘Fly på’. Når det siges til telefonen, så køres genvejen.

Tilvarende er her den modsatte funktion, som tænder for det hele igen.

Der er oprettet en Siri-kommando i dette eksempel, men den vil ikke virke fordi Siri kræver en aktiv internetforbindelse, og det har telefonen jo ikke i flyfunktion. Så skal man lige tænde Wifi først.

 

En genvej til at vende tilbage til normal efter flyveturen

Drikkepenge

På rejser kan det være nyttigt med sin egen drikkepenge-beregner. Sådan en genvej er der også, og den kan tilpasses med de procentsatser man ønsker.

Her er der valgt hhv. 10%, 15% og 20%. Genvejen kan også tilpasses med teksterne for spørgsmål og svar.

 

Opsætningen af drikkepenge genvej

 

Når så genvejen her køres, vil den spørge om om hvad regningen blev, dernæst spørge om hvor mange drikkepenge der ønskes givet (i procent) og så fortæller den totalbeløb + drikkepenge.

Alt det kunne man selvfølgelig selv regne ud, i hovedet eller på lommenregneren. Men her er en genvej til det.

Sådan ser det ud når den køres:

 

Drikkepengene beregnes efter beløb og sats

 

Genveje i widget

Genvejene kan lægges ud på widget-skærmen (træk i venstre side af skærmen når hjemmeskærmen vises).

Her vil de hyppigst anvendte genveje vises ligesom der er mulighed for at folde den widget ud, så der vises flere genveje.

 

Genveje kan ligge på widgets, både som lille og udvidet

 

Andre genveje

Dette var blot nogle eksempler på genveje. Det er et praktisk værktøj, der kan en del.

Der er genveje til opkald, playlister, rutevejledninger, nyheder, helbred, påmindelser, planlægning, foto og meget andet.

Dertil kommer at de enkelte app-leverandører kan tilføje deres egne, så kataloget over mulige skabeloner til genveje vil vokse over tid.

 

Annonce