Forside Produkter Mobil

Google Pay er klar til Danmark

-
Fra i dag kan du bruge Google Pay i Danmark

Fra i dag kan kunder i Nordea og Jyske Bank bruge Google Pay. Andre bankkunder må ligesom med Apple Pay vente på at deres bank tager teknologien til sig.

I dag åbner Google for elektronisk betaling via din Android mobil. Vel og mærke hvis du er kunde i en af de få banker der understøtter Google Pay.

Google er klar til at understøtte VISA, Mastercard hos kunder i Jyske Bank og Nordea. De kan nu oprette deres kreditkort i Google Pay app’en, der kan hentes fra Google Play butikken.

 

Kan bruges i butikker med kontaktløs betaling

For at komme igang med Google Pay skal du hente Google Pay, og så registrere det, eller de kort du ønsker at bruge til kontaktløs betaling.

Handler du for beløb under 200 kroner behøver du ikke, at låse telefonen op, men du kan betale fra låseskærmen. Er beløbet højere end 200 kroner, så skal du låse telefonen op med kode eller fingeraftryk.

Du kan også bruge Google Pay i Google Play Store, i din Chrome browser, til YouTube Premium, og leje af film osv.

 

Annonce