Forside * Fokus

Her er OnePlus 6T

-

OnePlus lancerer model 6T med bl.a. Screen Unlock og den hidtil største skærm.

OnePlus seneste flagskibsmodel er blevet lanceret.

Annonce:

OnePlus 6T har bl.a. Screen Unlock, hvilket betyder indbygget fingertrykslæser direkte i skærmen. Tiden det tager at åbne telefonen er 1/3 sekund.

Skærmen er en 6.41” AMOLED-skærm med 19:5.9 ratio der beskyttes af Corning Gorilla Glass 6.

Bagsiden er et særligt 3D-glas der består af flere lag glas, heriblandt refleksfri belægning og et filmlag med subtile mønstre.

 

Første hands-on med OnePlus 6T. Foto: recordere.dk

 

CPU, RAM og batteri

Processor er Qualcomm Snapdragon 845 og telefonen kan leveres med op til 8GB RAM.

Smart Boost er én af OnePlus 6Ts nye features, der forbedrer opstartstiden på applikationer med op til 20% ved at gemme data fra de senest anvendte applikationer i baggrunden.

Med OnePlus Fast Charge kan batteriet, der er på 3,700 mAh, oplades på kun en halv time og levere strøm til en hel dag.

 

 

Ingen hovedtelefonstik

OnePlus 6T er den første smartphone fra deres side der dropper analog hovedtelefonudgang. Væk er det 3,5mm minijack.

Telefonen er heller ikke vandtæt, en feature som næsten ellers er blevet standard på flagskibsmodeller smartphones.

 

 

Bedre kamera

Kameraet er en videreudvikling af det i OnePlus 2.

En ny funktion kaldet Nightscape kan indfange øjeblikke udendørs med lav belysning.

OnePlus har sammen med den irske fotograf og kunstner Kevin Abosch udviklet funktionen Studio Lightning, som automatisk tilpasser lyset efter professionelle standarder, og som er finjusteret til optimal ansigtsgenkendelse.

Også portræt- og HDR-funktionerne er forbedret. Bagsidekameraet på OnePlus 6T kan optage 60 billeder pr. sekund, og i Super Slow Motion i 1080p og 240fps/720p og 480fps. Google Lens er integreret som standard i telefonens brugergrænseflade.

Kameraets bagsidekameraer indeholder et 16 MP kamera med f/1.7 blænde og et 20 MP kamera med f/1.7 blænde, begge med optisk og elektronisk billedstabilisering. Forsidekameraet er et 16 MP kamera med f/2.0 blænde og med elektronisk billedstabilisering.

 

Galleri

 

Pris og tilgængelighed

OnePlus 6T kommer i disse udgaver:

  • 6GB RAM/128GB Mirror black kr. 4.199,-
  • 8GB RAM/128GB Mirror black kr. 4.499,-
  • 8GB RAM/128GB Midnight black kr. 4.499,-
  • 8GB RAM/256GB Midnight black kr. 4.799,-

Kan købes fra 6. november, med forudbestilling fra i dag.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.