Forside * Nyheder

Her er traileren for tredje sæson af ’Daredevil’

-

Troede du, Daredevil var død efter første sæson af The Defenders på Netflix? Der tog du fejl.

Matt Murdock er skam i live, men er gået under jorden. I hvert fald indtil Kingpin, alias Wilson Fisk, bliver løsladt fra fængslet og beslutter sig at gå efter Murdock.

Annonce:

Og dermed er præmissen sat for den tredje sæson af ’Daredevil’. Der er lagt op til at superhelten må afsøge sin sjæl og vælge mellem at leve i det skjulte eller være den helt, han har evnerne til at være.

Identitet og moral har altid været i centrum for ’Daredevil’-serien på Netflix, og det ser ud til at blive det igen i tredje sæson, hvis man skal stole på den trailer, som streamingtjenesten netop har sluppet ud til verden.

Det er noget af det, der har gjort ’Daredevil’ til måske den bedste af de fem serier (de andre er ’Jessica Jones’, ’Luke Cage’ ’Iron Fist’ og ’The Defenders’), der er en del af Marvel-satsningen på Netflix.

Tredje sæson af ’Daredevil’ lander på Netflix 19. oktober.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.