Forside Nyheder

Realtids-oversættelser med Google Assistant er nu ikke kun for Googles egne øretelefoner

-

Indtil videre har man skullet være ejer af et par Pixel Buds for at få live-oversættelser i øret med Google Assistent.

Men sådan er det ikke mere. Nu kan alle øretelefoner-producenter, der laver Assistent-optimerede øretelefoner, være med.

Det er Droid Life, der har opdaget ændringen i en tekst på Googles support-sider, der tilsyneladende er sket i al ubemærkethed. Det er kun få dage siden, de samme sider fastslog, at kun Pixel Buds kan levere live-oversættelser.

Men nu står der, at realtids-oversættelser kan foregå på ”alle Assistent-optimerede øretelefoner og Android-smartphones”. Der følger naturligvis ikke nogen liste med over hvilke enheder, dette gælder. Til gengæld du kan se her, hvilke systemkrav, Pixel Buds kræver, så måske siger det også noget om hvad Assistent-optimerede Android-smartphones er for nogle.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Her står der også, at dansk er blandt de sprog, som Google Assistent kan live-oversætte, men om det også betyder, at den kan oversætte TIL dansk, er ikke sikkert. Og man skal formentlig sætte regionen i ens Android-telefon til USA for at få det til at virke. Hvis nogen blandt læserne får lyst til at teste det af, så give endelig lyd om det i kommentarsporet herunder.

Annonce